Annonce
Ugeavisen Varde

Kommunen fremrykker millioner til cykelstier og trafiksikkerhed

Der bliver nu bygget nogle cykelstier hurtigere end tidligere planlagt. Arkivfoto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Varde Kommune: For at holde gang i erhvervslivet efter coronakrisen har politikerne nu besluttet at fremrykke anlægsprojekter for et stykke over 20 millioner kroner. Det er udover det, som allerede tidligere er blevet fremrykket.

Ganske mange af pengene kommer børn, der skal ud i trafikken, til gavn. Ved Frelloskolen bliver 6,3 millioner kroner til en mere sikker trafik brugt tidligere end planlagt. I alt 7,4 millioner kroner til cykelstier og trafiksikkerhed andre steder i kommunen bliver også fremrykket.

Der er også andre typer anlæg, der bliver fremrykket. Der skal bruges 5,2 millioner kroner på vedligehold af bygninger tidligere end planlagt. Broer bliver vedligeholdt for to millioner kroner i år. Desuden er der nogle offentlige toiletter, der bliver opført tidligere end planlagt.

Ifølge borgmester Erik Buhl (V) er det særligt håndværkere i den vestlige del af kommunen, der har behov for nogle kommunale byggeopgaver for at holde gang i forretningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce