Annonce
Ugeavisen Varde

Kunstnerne fortæller om udstillingen

Her et værk af kunstner Marie-Louise Exner. PR-foto
Annonce

Tistrup: Søndag d. 29. november kan JANUS byde velkommen til Artists Talk med tre kunstnere: Eva Merz, Marie-Louise Exner og Jens Christian Jensen. Det oplyser Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, i en pressemeddelelse.

Alle tre er medlemmer af Vestjyllandsudstillingen, som netop nu er på plakaten i JANUS.

Eva Merz viser fotografier, Marie-Louise Exner udstiller denne gang en serie store træsnit, og Jens Christian Jensen viser nye skulpturer, som dog heldigvis er umiskendeligt Jens Christian Jensen’ske.

De tre kunstnere vil ikke kun fortælle om egne værker, men også introducere nogle af de andre af udstillingens kunstnere.

På grund af corona-restriktionerne er der kun plads til ni deltagere. Til gengæld holder museet to sessioner: kl. 13.30-14.30 og igen kl. 15-16. Så vil man være sikker på en plads, anbefaler musseet, at man melder sig til. Det er gratis, når entréen er betalt.

Det er kun til Artists Talk, at der er deltagerbegrænsning. Der må gerne være flere besøgende, fordelt rundt i resten af huset. Janus har åbent, som huset plejer, fra kl. 13-16.

Vestjyllandsudstillingen kan ses til og med d. 17. januar 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce