Annonce
Ugeavisen Varde

Læge fortæller om aktiv dødshjælp

Den pensionerede læge Svend Lings besøger Varde bibliotek onsdag 15. januar, hvor han fortæller om sine møder med terminalt syge patienter og deres pårørende, og hvilken påvirkning møderne har haft på ham. PR-foto
Annonce

Varde: Aktiv dødshjælp har længe været et emne, som har delt den danske befolkning. Den pensionerede læge Svend Lings blev en fremtrædende del af den offentlige debat, da han i 2019 blev kendt skyldig både i by-, lands- og Højesteret i at have hjulpet flere patienter med at dø ved at rådgive om selvmord. Svend Lings besøger Varde bibliotek onsdag 15. januar kl. 19, hvor han fortæller om sine møder med terminalt syge patienter og deres pårørende, og hvilken påvirkning møderne har haft på ham. Foredraget berører også de tanker og overvejelser, som førte til udgivelsen af den omdiskuterede "selvmordsvejledning", samt de etiske refleksioner i forhold til lægeløftet. Svend Lings er senest i december blevet ekskluderet fra Lægeforeningen som følge af sagen. Arrangementet lægger op til en levende debat, der modereres af forhenværende embedslæge og nuværende byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, Preben Rudiengaard (V).

Billetter købes på Varde Biblioteks hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce