Annonce
Ugeavisen Varde

Langtidsamning og samsovning – hvorfor er det så udskældt?

Som nybagt mor sætter Nelli spørgsmålstegn ved fordomme og "regler" vedrørende amning og samsovning. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

I Danmark er det normen, at selv helt små babyer sover på eget værelse. En tendens der startede i den vestlige verden for omkring 150 år siden. Der var prestige i for overklassen at vise, at man havde råd til et værelse til hvert barn. Overklassen brugte også en amme, så de kunne slippe for noget så dyrisk som at amme sit eget barn.

For nogen tid siden sad jeg til en fødselsdag og fortalte, at vi stadig sov med vores datter i sengen. Jeg fortalte, at hun således altid er tæt på når dagens mange stimuli skal bearbejdes i nattens løb. Så vågner hun halvgrædende, kravler ind til mig og finder brystet. Jeg mærker øjeblikkeligt, den lille krop slappe af og både hun og jeg sover videre.

Det slog mig, hvor naturligt det er at sove med sine unger, da jeg forleden iagttog en kattemor med hendes killinger. De lå dér i én stor pærevælling. Flettede sig søvnigt ind og ud af hinanden. Det føltes så naturligt at de små pus havde brug for moderens varme, duft og tryghed. Tæt på hendes hjerterytme, som det eneste velkendte i denne nye store verden.

Tilbage til fødselsdagen. Én efter én gik forældrene ved bordet til bekendelse. Én fortalte at hendes datter på tre stadig sov i soveværelset. Hun havde prøvet med søvntræning, men var ved at gå helt i stykker over det. Hun var ikke ”stærk” nok til at gennemføre, som hun sagde. Én anden krøb til korset og fortalte, at hendes søn på 2,5 stadig blev ammet, men at hun sådan frygtede, hvis nogen fandt ud af det.

Grunden til at vi føler os skamfulde eller forlegne over langtidsamning og samsovning er, at vi i Danmark har nogle virkelig stramme kulturelle normer på disse områder.

Vi er som samfund stærkt drevet af selvstændighed og individualisme. Der er en slags prestige i at kunne sætte klare rammer og regler. At kunne kontrollere alt – også vores børn. Det indgyder respekt og overskud. Det er derfor småbørnslivet ofte bliver en kamp, tror jeg. Fordi vi desperat forsøger at tøjle og kontrollere rammerne i en tætpakket hverdag.

Jeg vil gerne slå et slag for de mødre og fædre, der føler sig skamfulde grundet de fastgroede småbørnsnormer. For hvis vi hejser helikopteren bare lidt op, vil vi kunne se, at det er vores småbørnsnormer der skiller sig ud. For eksempel anbefaler WHO amning til barnet er minimum to år og gerne til fire-års alderen. Og bortset fra den vestlige del af verden er familiesamsovning altså normen på resten af kloden.

Så kære mor, am du bare løs!

Jeg vil gerne slå et slag for de mødre og fædre, der føler sig skamfulde grundet de fastgroede småbørnsnormer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce