Annonce
Ugeavisen Varde

Lars er ny varehuschef i Føtex Varde

Lars Slotsager begynder i sit nye job som varehuschef i Føtex Varde den 1. april. Foto: Karina Øhlenschlæger

1. april rykker Morten Frost, den nuværende varehuschef i Føtex Varde, til samme stilling i Esbjerg, mens souschefen fra Føtex Esbjerg kommer til Varde.

Annonce

Varde: Efter 19 år i Føtex Esbjerg kommer Lars Slotsager til Varde, hvor han fra 1. april bliver ny varehuschef.

Han er uddannet i isenkram og elektronik i Føtex Esbjerg, og de seneste 15 år har han været souschef i butikken med 30 ansatte under sig. Nu bliver han chef for en butik med 130 ansatte.

- Jeg ville gerne have nogle nye udfordringer og prøve noget nyt, siger Lars Slotsager.

Timingen hænger også sammen med familielivet for den 40-årige chef, der bor med sin kone og børn på Fanø.

- Rent familiemæssigt kan tingene hænge sammen, og det kan lade sig gøre at køre til Varde, siger han og tilføjer:

- Føtex Varde er en fin butik og en meget lokal butik.

Det er også en lidt anden type butik end den, han kommer fra, da Føtex Esbjerg ligger i gågaden og derfor har strøgkunder.

Den nye varehuschef har været forbi Varde for at hilse på medarbejderne.

I forbindelse med at Lars Slotsager kommer til Varde, er der en rokade i Føtex, hvor Vardes nuværende varehuschef, Morten Frost, bliver varehuschef i Føtex Esbjerg, og varehuschefen herfra, Palle Løgstrup, bliver ny varehuschef i Føtex Haderslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce