Annonce
Ugeavisen Varde

Leder af Sol og Strand Blåvand fratræder

Tina Mågård yderst tv. med resten af medarbejderne i Sol og Strand i Blåvand, der netop står for at flytte i nye lokaler. Siden flytningen blev meldt ud, for en måneds tid siden, er Tina Mågård fratrådt som bureauchef. Foto: Sol og Strand
Tina Mågård, tidligere salgschef i Jysk Fynske Medier og Ugeavisen Varde, blev sidste år i oktober bureauchef i Sol og Strand i Blåvand. Det samarbejde er slut nu.
Annonce

Varde-Blåvand: Tina Mågård, tidligere salgschef ved Jysk Fynske Medier og Ugeavisen Varde, er fratrådt stillingen som bureauchef for Sol og Strand i Blåvand.

Tina Mågård blev 1. oktober 2019 ansat som bureauchef hos Sol og Strand, som er et Danmarks største bureauer inden for sommerhusudlejning. Hun har siden sin ansættelse varetaget ledelsen af kontoret i Blåvand, der tæller i alt 13 medarbejdere. Det skriver Sol og Strand i en pressemeddelelse.

Nu har parterne valgt at lade samarbejdet ophøre, oplyser regionschef Jimmi Nielsen.

- Helt udramatisk og i fuld overensstemmelse med Tina, er vi blevet enige om, at hun stopper i stillingen, siger Jimmi Nielsen.

Kontoret, der har adresse på Tane Hedevej, varetager udlejning og servicering af omkring 300 sommerhuse i Blåvand-området. På grund af pladsmangel er det besluttet, at kontoret flytter fra de nuværende rammer og ind i nyrenoverede faciliteter på Blåvandvej 35, der indtil sidste år husede ”Chhat Food og Wine Bar”.

Annonce

Ny chef til januar

Det ventes at ske medio januar, og planen er, at der til den tid er udpeget en ny bureauchef, oplyser Jimmi Nielsen.

Tina Maagaard

Tina Mågård var inden jobbet som bureauchef ved Sol og Strand salgschef ved Jysk Fynske Medier/Ugeavisen Varde i 29 år.

- Vi indleder nu en rekrutteringsproces, og jeg er overbevist om, at vi får fundet en rigtig god leder til kontoret, som kan medvirke til at tage del i den spændende transformation, virksomheden gennemgår. Vi er blevet en fondsejet virksomhed, som ikke blot har store ambitioner for samarbejdet med vores husejere - vi ønsker også at give vores feriegæster gode oplevelser samtidig med, at vi er en rigtig god arbejdsplads for vores mange ansatte, siger regionschefen ifølge pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Ugeavisen Varde

Love matters

Annonce