Annonce
Ugeavisen Varde

Sommerserie - mit kæreste eje: Lidt af min far lever videre i Abba

- Sammen med keramikken, der også er fremstillet af min far, må Abba siges at være mit kæreste eje, lyder det fra Jacob Bojsen Andersen. Foto: Lene Weber.
Tøjhunden Abba betyder noget helt særligt for Jacob Bojsen Andersen. Den har fulgt ham altid, og efter faderens død for halvandet år siden, er den blevet hans kæreste eje.
Annonce

Varde: På et tidspunkt var Abba blevet væk, men hun dukkede heldigvis op igen, fortæller 39-årige Jacob Bojsen Andersen.

Han fik den nuttede tøjhund med den fine knapsnude af sin far, som selv fremstillede den til sønnike, da Jacob var helt lille - blot omkring et år gammel.

Annonce

Følger med fra hylden

Min far var dengang leder af en kreativ afdeling i Medborgerhuset i Varde - jeg husker ikke præcis hvilken, og jeg tror, det er der, han har fremstillet hende. Mit allerførste ord var ”abba”, og derfor blev det mit nye tøjdyrs navn, forklarer Jacob Bojsen Andersen.

Stilen for tøjdyr er lidt anderledes i dag, men Abba kan nu stadig blande sig blandt de bedste. Foto: Lene Weber.


Jeg er vokset op der. Det var trygt og hyggeligt, og mine forældre var jo altid hjemme, selv om de var på arbejde.

Jacob Bojsen Andersen


I dag står Abba på en hylde i hjemmet i Torvegade, Varde, og følger med i Jacobs gøremål.

- Hun har fulgt mig gennem alle årene. Min far gik bort sidste år i en alder af 85 år. På sin vis føler jeg, han lever videre både gennem Abba og alle de fine keramikting, jeg har arvet og fået gennem årene af min far.

Jacob Bojsen Andersens far, Gunner Michael Andersen, var en dygtig keramiker. Han havde i mange år sin egen forretning med tilhørende værksted i gården ud for Storegade 73. I den del af huset, der vendte ud mod gaden, drev Jacobs mor, Helene Marguerita Johansen, advokatvirksomhed, og bygningen, der i dag er erklæret bevaringsværdig, fungerede også som familiens hjem.

- Jeg er vokset op der. Det var trygt og hyggeligt, og mine forældre var jo altid hjemme, selv om de var på arbejde, genkalder Jacob Bojsen Andersen sig.

Abba vækker et hav af gode minder hos Jacob Bojsen Andersen. Foto: Lene Weber
Annonce

Jazz og tegning giver ro

Glæden ved at være kreativ har han arvet fra særligt sin far, mens moderen præsenterede ham for jazz’en, som ligeledes fylder meget i hans liv:

- Udover at dyrke teater i 7-kanten, præcis som min far gjorde, holder jeg meget af at tegne - helst mønstre og den slags abstrakte motiver. Det fungerer rigtig godt, når jeg har brug for at få ro på tankerne. Jeg kan godt have tendens til at tænke og gruble for meget. Men når jeg sætter noget lækker jazz på og giver mig til at tegne, så slapper jeg af - mens Abba kigger på fra hylden.

JacobBojsen Andersen

Er 39 år.
Har altid boet i eller omkring Varde.
Arbejder i Loppeshoppen i Torvegade, Varde.
Har blandt andet tidligere arbejdet som pedelmedhjælper på Brorsonskolen og gået til hånde i et smedefirma.
Har Asperger syndrom.
Er amatørskuespiller i 7-kanten, hvor han har været med i ca. 30 år. Jacobs far spillede selv meget og fik Jacob med i foreningen.

Mit kæreste eje

Tøjhunden Abba

Har meget stor affektionsværdi for Jacob.
Er fremstillet af Jacobs far, Gunner Michael Andersen.
Bliver af Jacob omtalt som en ”hun”.
Er trods sine snart 40 år i fin stand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce