Annonce
Ugeavisen Varde

Line er slikdronning i Outrup

Hjemme hos Line Egsgaard er de vilde med slik. Det er der mange andre, der også er, og Lines firma Slik På Vej leverer slikposer direkte hjem til kunderne. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Slik På Vej hedder Line Egsgaards nye online slikbutik, der har over 200 varianter at vælge imellem og over 100, hvis man er glutenallergiker.

Outrup:  Det er godt ti år siden, Line Egsgaard sad i venners lag og undrede sig over, hvorfor man egentlig ikke kunne købe slik på internettet og så få det sendt hjem. Hun syntes, det var en fremragende ide, men vennerne var ikke helt med på den. Og så talte de ikke mere om det.

Så kom corona. Danskerne gik slikamok, og Lines ide om at sælge slik via internettet er ikke længere en ide. Den er en realitet, for 1. marts stiftede hun selskabet Slik På Vej. Her kan man købe bland-selv-slik til den store guldmedalje. 200 varianter har hun på lager, og ikke mindst har hun en hel afdeling med over 100 varianter, der er glutenfri.

- Min niece har cøliaki, og jeg har altid syntes, det var synd for hende, at hun ikke kunne få bland-selv-slik ligesom alle sine venner. Jeg ved, der er mange, der har det problem, og derfor er min glutenfri afdeling mit hjertebarn. Der er 100 procent adskillelse mellem det glutenfri og det almindelige slik, for jeg ved, hvor vigtigt det er, fortæller Line Egsgaard, som har driver Slik På Vej hjemme fra privaten i Outrup.

Annonce


Jeg har altid elsket bland selv-slik. Men jeg ved også, hvad jeg vil have, og hvis jeg ikke kan få det, kan jeg blive helt sur og gå igen. Derfor er jeg startet med 200 varianter. Der skal være noget for alle i min slikbutik.

Line Egsgaard


Arbejdsliv på egne præmisser

Slik På Vej er dels opstået, fordi familien Egsgaard selv sætter bland-selv-slik ret højt på listen over ting, de hygger sig med. Dels fordi Line har brug for at skabe sit eget arbejdsliv, hvor hun kan tilrettelægge dagligdagen efter dagsformen hos datteren Silje, som har senfølger efter en blodprop, hun pådrog sig efter et fald for et år siden.

- Hun legede inde på et af værelserne, og vi ved ikke helt, hvad der skete. Men hun faldt og slog hovedet alvorligt. Vi kunne så let have mistet hende. Vi blev indlagt med hende i sidste øjeblik. I dag har hun det godt, men hun er mærket af det. Hun kan for eksempel ikke klare en hel dag i børnehaven, og når hun skal starte i skole efter sommerferien, bliver det ikke på fuld tid, forklarer Line, som gik som hjemmepasser med sit og manden Renes yngste barn, Emil, da ulykken med Silje skete.

Blå bog

Line Egsgaard, 31 år.

Gift med Rene, der er selvstændig tømrer med firmaet Egsgaard Byg. Sammen har de børnene Victor på 7 år, Silje på 5 år og Emil på 2 år.

Familien bor på landet ved Outrup.

Du kan bestille slik lige til døren på slikpaavej.dk og følge med på Slik På Vejs facebookside og instagramprofil.

- Jeg har erkendt, at jeg har brug for at skabe mig et arbejdsliv, der er på familiens præmisser. Jeg kan sagtens passe et arbejde, men ikke et normalt lønmodtagerjob. Jeg har brug for friheden til at kunne tilrettelægge hverdagene alt efter dagsformen, genoptræning med Silje, og et job som jeg kan passe hjemmefra. Og eftersom både min mand er selvstændig og mine forældre også altid har været det, har tanken nok aldrig ligget langt væk, forklarer Line, som har sit slikfirma i en sidebygning til privaten hjemme i Outrup.


Jeg har altid godt kunnet tænke mig at arbejde hjemme ligesom mine forældre gjorde. Det var rart at vide, at de var i huset, når man kom hjem fra skole.

Line Egsgaard


Annonce

Slik gør glad

Et stort rum er her konverteret til slik-rum, og det er her, Line står og pakker ordrerne, som så bliver sendt direkte ud til kunderne.

- Lige nu går vi i seng klokken 2 om natten, fordi der er så meget, der skal være styr på. Sådan er det. Når man er selvstændig, har man måske nok mere frihed, man ikke mere fri. Men man lever kun en gang, og måske sidder jeg om et halvt år og må konstatere, at det ikke gik. Måske sidder jeg med to ansatte. Det vil tiden vise. Min mission med det her er at kunne skabe mit eget job, tjene min egen løn og leve af noget, der gør folk glade. Og det gør slik, siger Line med et selverkendende grin.

- Vi spiser slik hver dag herhjemme. Men jeg vil hellere have, mine børn spiser lidt hver dag, end at de fylder sig med 300 gram hver fredag. Og min erfaring er, at når de ved, det er tilladt at få slik i hverdagen, så kan de faktisk sagtens lade skålen være. De føler ikke, de skal tømme den, fordi den forsvinder en hel uge, siger Line, som allerede har masser af ideer til at udvide slikbutikken.

- Jeg er ret kræsen med slik, og mine favoritter er de her jordbær med sukker udenpå, fortæller Line. Foto: Christine Aagaard-Kragh

- Jeg har allerede et udvalg af sukkerfrit slik, men jeg vil gerne udvide den del af forretningen. Derudover har jeg planer om at få lavet en candybar, som man kan leje til fester. Sådan en mulighed kunne jeg virkelig godt have brugt til mit eget bryllup, forklarer Line, som med sin søde tand naturligvis selv skabte en candybar til sig selv og alle gæsterne.

- Hvis jeg kan gøre det nemmere eller sjovere for andre ved at skabe min forretning og samtidig skabe et godt arbejdsliv for mig selv, så er min mission nået, siger hun.

Deltag i konkurrencen om et kilo bland selv slik

Du kan deltage i konkurrencen om at vinde et kilo bland selv slik fra Slik På Vej i Outrup. Gå ind på Ugeavisen Vardes facebookside og se hvordan.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Golfklubbens juniorer tog alle fem 1. pladser

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hun fik 4.000 kroner: Fordi Karoline er en rigtig god kammerat

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Ugeavisen Varde

Børn og gamle biler på Torvet

Ugeavisen Varde

Malene Wonsbek bliver ny handelschef i Varde Handel

Ugeavisen Varde

KONKURRENCE: Alle på scenen - gæt antal medvirkende...

Ugeavisen Varde

Malersvend fra Varde blev færdiguddannet med bronze

Ugeavisen Varde

Ugeavisen Varde har bedt fire aktører anbefale en sommerferieaktivitet

Ugeavisen Varde

De har bestået del af kloakmesteruddannelsen

Ugeavisen Varde

Kæmpe nerver til sidste eksamen: Nu vil Miriam være sygeplejerske eller jordemoder

Ugeavisen Varde

Det kan du lave i din sommerferie – hvis du er VAKS i Varde

Ugeavisen Varde

Vinder af Ugeavisens Sommerspilskonkurrence: - Mor, du vinder helt vildt for tiden

Ugeavisen Varde

Gæster i Tambours Have kan lave blomster-versioner af mandala-tegninger

Ugeavisen Varde

Derfor lukker Claus Sandholt Nielsen Havecentret på Ndr. Boulevard i Varde

Ugeavisen Varde

Prinsessen fra Holstebro kom med på et afbud

Ugeavisen Varde

Højsæson for hugorme: Det her må du aldrig gøre

Ugeavisen Varde

Udstillingen er gul og lyserød - og lige til at tage en bid af

Ugeavisen Varde

Ingrid og Ove Arnbjerg hædret som årets ildsjæle 2021 i DGI Sydvest

Ugeavisen Varde

John slog sit sjette hole in one i Varde

Ugeavisen Varde

Livreddertårnet i Vejers fejrer 20 års fødselsdag - tårnet åbner med kage på fredag

Ugeavisen Varde

Kommunen forbereder at skære ned på testkapaciteten

Ugeavisen Varde

Nysø er næsten blevet for populær – bøder skal dæmpe gemytterne

Ugeavisen Varde

Poul Erik og Ketty Bech-fond betaler for planen: Vardes sydlige indfaldsveje skal være grønnere og skønnere

Annonce