Annonce
Ugeavisen Varde

Lions Varde donerer 30.000 kroner til Varde Bådprojekt

Fra venstre er det Kåre Jensen fra Lions Varde, havnefoged Hans Pedersen fra Varde Sejlklub, soldaterhjemsleder Erik Hein, Claus Møller, leder af Frivillighuset og næstformand i Varde Kommunes Udsatteråd samt Bent Mortensen, der er formand for Soldatervens Venner. PR-foto

Varde: Lions Varde har overrakt 30.000 kr. til Varde bådprojekt, der er et fælles samarbejde mellem KFUM's Soldaterhjem i Varde, Varde Kommunes Udsatteråd og Frivillighuset. Det oplyser KFUM's Soldaterhjem i en pressemeddelelse.

Overrækkelsen fandt sted ved Varde Sejlklub for nylig.

- Vi støtter projektet, fordi vi kan se det fornuftige i at støtte veteraner. Projektet er godt skruet sammen, så veteraner her hjælper udsatte borgere, udtaler Kåre Jensen på vegne af Lions Varde om bevillingen, der er én af klubbens større donationer.

For 30.000 kroner kan der købes én af de to både, der kommer til at udgøre Varde Bådprojekt. Lions Varde tjener hvert år penge på at sælge tulipaner, som P-vagter ved Varde Sommerspil samt ved hjælp til Varde Handel.

Klubben har en forkærlighed for børn og unge, og Lions giver 85 procentaf deres indsamlede midler til lokale projekter. Deres frivillige indsats har sat en hel kæde i gang, der kommer andre til gavn. Donationen til bådprojektet her bliver en konkret aktivitet for veteraner med de to både.

Samtidig vil veteranerne tilbyde sejlture til udsatte borgere i Varde Kommune, når projektet søsættes 21. maj 2021. Både den lokale Café Paraplyen, der drives af KFUM's Sociale Arbejde, Frivillighuset og Lions vil være behjælpelige med at invitere gæster til sejladserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Endelig kommer cykelstien

Annonce