Annonce
Ugeavisen Varde

Lyst-bartender guider til den lækre nytårscocktail

Mathias Mortensen elsker at lave cocktails. Både bag baren på Lyst, men også, når han selv skal feste med sine venner. Foto: Martin Jørgensen
Mathias Mortensen er indehaver af diskoteket Lyst i Varde, og Ugeavisen har sat ham i stævne for at finde fire lækre nytårsdrinks, der er nemme at lave hjemme i privaten.

Varde: Vi har alle sammen prøvet det. Stået i en situation, hvor vi ikke rigtig ved, hvad vi skal servere for vores gæster til festlige lejligheder som en nytårsaften.

Øl, cidere og en gin/lemon kommer man langt med, men en cocktail kan noget helt særligt. Både i forhold til smagen, men også den oplevelse, man får ved at mikse sin egen cocktail.

At lave en cocktail er et håndværk ligesom så meget andet, og derfor har vi fundet én af byens mest erfarne bartendere. Med flere års erfaring i nattelivet og et fornyet fokus på den gode cocktail på eget diskotek, er Mathias Mortensen fra Lyst den ideelle person til at give sit bud på lækre cocktails.

Annonce
Bramble, Tom Collins, Piña Colada og Cosmopolitan er klassiske cocktails, som de fleste kender. De er nemme at lave, og du skal ikke bruge alle mulige forskellige ingredienser. Foto: Martin Jørgensen

Tom Collins:

Glas fyldes med knust is.

Shaker fyldes kvart med is, fire cl. Tanqueray, to cl. citronsaft, én skefuld flormelis og shakes kort tid.

Herefter hældes indholdet fra fra shakeren til det kolde glas med knust is, hvorefter der toppes med danskvand.

Cosmopolitan:

Glas fyldes med is.

Shaker fyldes kvart med is.

To cl. vodka, to cl. cointreau og fire cl. tranebærjuice shakes i cirka fem-ti sekunder.

Herefter hældes indholdet fra shaker til glas og toppes med to skiver lime.

Piña Colada:

Glas fyldes med is.

Shaker fyldes kvart med is.

Fire cl. Smirnoff i shaker, 1,5 dl. ananasjuice i shaker, to cl. kokossirup i shaker, flødeskum i shaker,

Shakes i cirka fem-ti sekunder, hvorefter indholdet hældes i det kolde glas.

Bramble:
Glas glas fyldes med knust is.

Fire cl. gin, to cl. sukkersirup, to cl. citronsaft og to cl. Creme de Mure (brombærsirup) hældes i shaker og shakes godt i 10 sekunder.

Herefter hældes indholdet direkte i glasset med knust is.

Der kan pyntes med brombær og mynte.

Vigtigt: Husk sugerør til cocktails. Især dem med knust is, da det ikke altid er lige nemt at drikke med små isstykker i glasset.

Hyggelig oplevelse

Hvorfor skal man overhovedet lave cocktails og ikke bare nøjes med det sædvanlige?

- Det skal man, fordi det er super hyggeligt at lave. Det er noget, man kan være sammen om og gøre en oplevelse ud af. Det er noget andet end bare lige at åbne en øl. Vi gør det altid i den madklub, jeg har med nogle kammerater. Her laver vi forskellige cocktails hver gang, og det giver bare noget helt andet til festen, synes jeg, fortæller Mathias Mortensen, mens han er ved at lave den første drink.

Personligt elsker Mathias at drikke whisky. En spiritus, der deler vandene, men hos ham går den rent ind.

- Men ellers er der selvfølgelig gin. Det er en klassiker og noget, som mange drikker. Den kommer man langt med, fordi der er så mange forskellige muligheder med gin, fortæller han, mens han er ved at lave den første, en Bramble.

- Det er en helt vildt lækker og populær cocktail, som vi sælger en del af. Vi har faktisk lige fået den på fad også, og den smager præcis, ligesom hvis man selv laver den fra bunden. Den smager altså bare godt, siger Mathias Mortensen, inden han sætter sugerøret i som det sidste.

En shaker er rigtig god at anskaffe sig, hvis man gerne vil lave cocktails. De er billige og kan fås mange forskellige steder. Foto: Martin Jørgensen
Annonce

Det skal du huske

Han fortæller videre, at de fire drinks er nogle, som alle kan lave, og du behøver ikke anskaffe dig alverdens ting for at komme i mål.

Det vigtigste er en shaker. Den er nødvendig, fordi den bruges til at ryste drinken. Vil man spare de penge, kan man også bruge et rengjort syltetøjsglas. Det nemmeste er dog en shaker. Derudover skal man bruge en centiliter-mål, så man kan dosere den korrekt. Man kan købe samlede bartender-sæt til billige penge, der har alt lige fra selve shakeren til en strainer.

Og så skal man huske at shake sine drinks med is, så indholdet bliver kølet godt og grundigt af, mens det bliver rystet sammen. Også cocktailglasset skal fyldes med is, inden du går i gang, så det er dejligt koldt, når der skal serveres.

Og så skal du for guds skyld aldrig shake noget, der indeholder kulsyre. Eller det kan du godt gøre, men det gør du nok kun den ene gang, for så har du drinks ud over hele køkkenet.

Annonce

Nytår er arbejde

Selv skal Mathias ikke fejre nytår i privaten. Det har han faktisk ikke gjort siden 2014, eftersom det er én af de største gå-i-byen-dage. Den står på arbejde, og det har han efterhånden vænnet sig til.

- Det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har inviteret personalet hjem til mig, hvor vi laver tre-retters menu, så vi er klar til en lang vagt på Lyst. Så får vi lidt champagne, inden vi møder ind og gør klar til de mange gæster, der skal fejre det nye år, siger han og tilføjer om det at arbejde nytårsaften:

- Det er altid en hård vagt. Det må man indrømme. Men det er en god aften, hvor der er en fed stemning. Vi plejer altid lige at slutte af med at få lidt at drikke, så lidt bliver nytåret da fejret.

Piña Colada er en cocktail, som de fleste har smagt. Den har en eksotisk smag over sig og er til den søde side. Foto: Martin Jørgensen

Gode råd

1. Hav alle ingredienserne klar:

Lad være med at flyve rundt i køkkenet og hente tingene lidt efter lidt. Kig på opskriften. Find ud af, hvad du skal bruge og hav det klar foran dig. Især garniture. Den skal være skåret eller plukket inden, så cocktailen ikke står og bliver kedelig.

2. Lav din egen sukkersirup

Det er noget af det nemmeste, og det sparer dig for en masse penge. Opskrifter er der masser af på nettet, så der kan du bare slå dig løs. Det skal nemlig bruges i mange cocktails, og det kan godt holde noget tid.

3. Brug, hvad du har

Du skal ikke købe dig fattig i alverdens spiritus. Du har sikkert et barskab derhjemme med en masse alkohol. Brug hjemmesider, der har opskrifter baseret på forskellige slags spiritus.

4. Der er ikke et facit

Der er selvfølgelig nogle drinks, der har en karakteristisk smag, som man gerne skal ramme, men ellers er det meget individuelt. Nogle kan lide det søde, andre det sure, så husk, at du selv styrer, hvad du bedst kan lide. Du kan altid tilføje ekstra syre eller sødme til en drinks efter den er blevet shaket, hvis den ikke har den rette balance.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce