Annonce
Ugeavisen Varde

Made in Varde rykker ud til Storegade

Karina Hjort havde oprindeligt tænkt at have klinik i lokalerne ud til Storegade, men nu bliver de brugt til den fælles butik. Foto: Karina Øhlenschlæger

I december gik en række lokale erhvervsdrivende sammen om butikken "Made in Varde" det blev så stor en succes, at de starter op igen.

Annonce

Varde: I Storegade ved siden af Medborgerhuset rykker "Made in Varde" nu ud fra baghuset til gaden.

- Nogle kunder havde lidt svært ved at finde det, nu er det mere synligt, siger Karina Hjort, der ejer DM Skincare og bor i huset i Storegade, hvor hun også har sin forretning i lokalerne.

De lokaler deler hun nu deler med andre selvstændige, og konceptet, som de kalder "Made in Varde" begyndte i december sidste år, hvor 10 lokale selvstændige gik sammen og holdt åbent hele julemåneden.

- Det gik super godt i december, og stemningen var super god, vi hjælper hinanden, siger Karina Hjort om fællesbutikken, der bygget op gennem netværket "Kvinder & Karriere Varde".

Der er to lokaler til Made in Varde, og Karina Hjort har netop bestilt flere hylder, så der bliver plads til alle varerne. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Fredag og lørdag

I sin nye form kommer Made in Varde til at holde åbent hver fredag og lørdag, i første omgang i marts, april og maj.

- Så tager vi en evaluering og ser, hvad der skal ske, siger Karina Hjort.

Nogle af de 11 virksomheder, der er repræsenteret, er selvstændige på fuld tid, mens andre kører det på halv tid eller ved siden af et fuldtidsarbejde, derfor er åbningstiderne også begrænset, da de deles om at være i butikken.

Sammenlignet med december, er der to, der er hoppet fra, mens der er kommet tre nye til, og blandt de nye er smykker, blomstermedicin og spirituel vejledning. Fra december fortsætter blandt andet puder, tasker og te.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce