Man kan sagtens leve af at ordne negle: - De bedste dage skal jeg børste glimmer af blusen
Charlotte Kjær Sørensen, indehaver af Nail Cha Bell i Varde, er ved at give kunden Eda Frost fine sommernegle i orange og gul og selvfølgelig med en masse glimmer. Charlotte elsker, når kunderne er med på at få såkaldt nail art, som er spændende farvekombinationer, mønstre og dekorationer. Som hun siger, har det været en god dag i salonen, når hun skal børste glimmer af blusen. Foto: Line Guldager Hansen
Leopardprikker, snemænd, blomster eller en smule glimmer på spidserne. For Charlotte Kjær Sørensen hos Nail Cha Bell i Varde er det kun fantasien, der sætter grænser.