Annonce
Ugeavisen Varde

Marc skal til DM i Skills: Jeg er mere end en tallerkentaxa

Til DM skal Marc Thejl Hansen blandt andet servere for gæster og fortælle dem om den vin, der er på menuen. Foto: André Thorup
Til dagligt er Marc Thejl Hansen tjenerelev på Høfde 4 i Blåvand - for anden gang skal han med til DM i sit fag.
Annonce

Blåvand: Sidste år blev det til en fjerdeplads - det vil 22-årige Marc Thejl Hansen gerne overgå til dette års DM i Skills.

- Målet er en top tre, men selvfølgelig vil man gerne vinde, siger han.

Lærepladsen er den forholdsvis nye restaurant Høfde 4 i Blåvand. Han skiftede plads midt i sin uddannelse.

- Jeg begyndte på Hotel Britannia i Esbjerg, men jeg skiftede, fordi restaurantchefen kom herud, siger Marc Thejl Hansen, der har et år tilbage af sin uddannelse.

Marc Thejl Hansen vil gerne være med til at vise sit fag frem - at han er mere end en tallerkentaxa. Foto: André Thorup
Annonce

Glade gæster

Marc Thejl Hansen er opvokset i Oksbøl, men bor nu i Varde. Efter HF valgte han at uddanne sig til tjener af flere grunde:

- Jeg har en stor forkærlighed for vin, og så det med at give folk en oplevelse ud over det sædvanlige. Det, at man er med til at gøre folk glade, det kan jeg helt vildt godt lide, siger han.

At han til DM Skills er med til at vise sit fag frem, er han glad for.

- Alle folkeskoleleverne ser, at man ikke bare er en tallerkentaxa, siger han med et grin og uddyber:

- For mig betyder det noget. Det er ekstremt fedt, at man kan udvikle sig i sit fag, det gør man meget til Skills. Det er som en svendeprøve, bare sværere, siger han.

Annonce

Bord, service og cocktails

Til DM skal tjenereleverne både dyste i kendte og ukendte konkurrencer. De skal blandt andet dække et bord.

- I servicedelen får vi gæster ind, som vi skal servere for, fortæller Marc Thejl Hansen.

På dagen skal han også fremstille en cocktail, hvor han i forvejen har haft otte opskrifter at øve sig på, men han ved ikke, hvilken, der skal serveres på dagen.

- Vi skal også lave en mocktail, det er en alkoholfri cocktail. Man kender ikke ingredienserne, den skal laves ud fra instinkt, siger han.

For at forberede sig, øver han forskellige discipliner - blandt andet flambering, noget han af og til også gør i restauranten.

Marc Thejl Hansen er i lære på Høfde 4 i Blåvand. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce