Annonce
Ugeavisen Varde

Martin Brygmann om 7-kantens grand old man: - Han er skidegod

Ole Gudmundsen aflægger prøve. I juryen Agnethe Vestergaard, Jens Jager, Berit Borg, Martin Brygmann og Carsten Friis. Foto: André Thorup
Annonce

Varde: I weekenden var der audition på sommerspillet "Fyrtøjet - en gnist i Andersens liv". Her har instruktør Carsten Friis skrevet manuskriptet, og Martin Brygmann komponerer soundtracket og er færdig med at skrive og komponere mange af sangene.

Det er ikke første gang, at Ole F. Gudmundsen går til audition. Langt fra. Han har været med i alle sommerspil siden 1985 - dog ikke altid på scenen, men næsten.

Han gik til audition søndag, og her var Martin Brygmann i juryen - sammen med Carsten Friis.

- Han er skidegod, sagde Martin Brygmann, efter at Ole F. Gudmundsen havde aflagt prøve.

Martin Brygmann kunne huske Ole Gudmundsen fra sommerspillet Chaplin i 2018.

Så det er sandsynligt, at Gudmundsen og Brygmann bliver kolleger på scenen. Det er nemlig besluttet, at Martin Brygmann skal spille HC Andersen.

Det var Sommerspillet under 7-kanten, der fik idéen at spørge Martin Brygmann, om han ville sætte musik til Carsten Friis' manuskript.

Ellers arbejder Martin Brygmann med at spille "Far" i Far til Fire-filmene.

Ole Gudmundsen til audition. Foto: André Thorup
Martin Brygmann og Carsten Friis står bag det kommende sommerspil. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce