Annonce
Ugeavisen Varde

Mathias og Niels fra Varde står bag nyt diskotek i Havanas gamle lokaler: Whiskysmagning og voksenfester skal lokke nye gæster til

Niels Larsen og Mathias Mortensen er de to indehavere af diskotek Lyst, der har lokaler på Torvet 8, der i mange år har huset Havana. Foto: Martin Jørgensen
Diskotekerne har netop får lov til at åbne igen, og for Mathias Mortensen og Niels Larsen bliver det endnu mere specielt. De har rykket alt ned i de gamle Havana-lokaler og skabt et nyt diskotek, som de har valgt at kalde Lyst.

Varde: De danske diskoteker åbner i denne uge, og nattelivet kan se frem til at slå dørene op efter halvandet år i mørket som følge af corona-restriktioner.

Hos Lyst - Bar & Diskotek, beliggende i Havanas gamle lokaler, går de to indehavere, Mathias Mortensen og Niels Larsen, rundt og gør klar.

De kan ikke vente til fredag aften, hvor de har åbningsfest på deres spritnye diskotek, som de har arbejdet på at få gjort klar i flere måneder efterhånden.

Annonce

I de seneste uger har de faktisk haft så travlt, at de har arbejdet i døgndrift for at få de sidste ting på plads, inden det hele går løs. Ofte har det nærmet sig 100 timer i ugen, fortæller de.

- Vi er så klar, og vi glæder os helt vildt. Vi overtog stedet, tre måneder før corona brød ud, og sidenhen har vi så valgt at lave en større ombygning og få nogle helt nye øjne på stedet, fortæller 24-årige Mathias Mortensen, som både har arbejdet som tjener og renset fliser i et andet job.

- Der er blevet tegnet på livet løs. Vi har haft tegnet 10-15 forskellige bud på, hvordan vi synes, det skulle se ud. Alt er jo blevet jævnet med jorden, og der er næsten intet tilbage fra det gamle Havana, som folk kender. Men vi er glade for sådan, som det er kommet til at se ud. Nu håber vi bare, at folk i Varde og omegn også vil tage godt imod det, fortæller Niels Larsen, der selv har arbejdet i Super Brugsen i Nørre Nebel, mens nattelivet har været på standby.

Mathias Mortensens telefon bimler og bamler. Folk vil have reserveret borde, og de to indehavere er glade for den store interesse, og de håber, at folk vil tage godt imod Vardes nye diskotek. Foto: Martin Jørgensen

Ind med de ældre

For Mathias Mortensen har det siden 2016 været en drøm. Her sagde han til en jobsamtale på Havana, at han søgte jobbet med henblik på at kunne få sit eget sted på et tidspunkt. Ikke helt samme historie kan Niels Larsen berette om. Planen var egentlig at blive politibetjent, fortæller den 25-årige vardenser, men han fik en fod indenfor i nattelivet, og samarbejdet med Mathias har bare virket siden dag ét.

Nu har de forvandlet stedet fra ét koncept til et andet. Selvom det kan være svært at slippe af med et ry, som er blevet skabt om Havana gennem en længere årrække, så tror de to unge indehavere på, at de kan være med til at føre stedet i en ny og forbedret retning.

- Vi vil gerne have, at de "voksne" skal tilbage til nattelivet hos os. Det er vi sikre på, at vi kan, for vi kommer til at lave en masse nye tiltag, der er målrettet det publikum. Og så har vi også gjort os mange tanker om vores drinkskort, som vi har sat et stort fokus på at udvikle, fortæller Mathias Mortensen.

De to Lyst-ejere vil ikke helt løfte hele sløret for, hvad der kommer til at være af arrangementer i fremtiden, men ting som blandt andet whisky- og ginsmagning og voksen-fester nævner de som eksempler på, hvad folk kan forvente.

- Forhåbentligt bliver det ikke svært for os at vænne folk til det nye sted. De, der kom her før, kan stadig komme forbi, men der er lagt op til, at det bliver en anden måde at feste på, siger Niels Larsen.

Vi vil gerne have, at de voksne skal tilbage til nattelivet hos os. Det er vi sikre på, at vi kan, for vi kommer til at lave en masse nye tiltag, der er målrettet det publikum. Og så har vi også gjort os mange tanker om vores drinkskort, som vi har sat et stort fokus på at udvikle.

Mathias Mortensen, ejer af Lyst
Drinkskortet har også fået en tur, for det ældre publikum kan godt lide en god cocktail, fortæller Mathias Mortensen. Foto: Martin Jørgensen
Annonce

Navnet er Lyst

Det er et forvandlet diskotek, når man kigger rundt. Alt er revet ned, undtagen en enkelt bar tæt på dansegulvet, men ellers er alt nyt.

Det har været et kæmpe projekt, men de har ikke været alene om det. Murere, elektrikere, håndværkere og gulvmænd har hjulpet med at få det hele shinet op, for som Mathias og Niels siger, er de gode til at fortælle, hvordan tingene skal se ud, men knap så gode til at få det udført.

Helt konkret er der kommet store sofapartier rundt omkring i stedets forskellige afdelinger, mens der på væggene er tapetseret planter overalt, hvor øjet kigger, og det er ikke tilfældigt.

Der er fuld knald på væggene. Store planter skaber et nyt og frisk look på Lyst. Foto: Martin Jørgensen

- Vi har erfaret, at folk gerne vil kunne sidde ned, selvom der er et stort dansegulv, og det får de mulighed for. I forhold til planterne, så synes vi, at de er med til at give en positiv vibe til stedet.

Navnet "Lyst" fandt de på ved en tilfældighed. De havde haft en masse navne oppe at vende, men en dag ringede Niels til Mathias med en idé.

- Det er en lidt spøjs historie. Niels sad i sin bil og ringede pludselig Mathias op. Så sagde han, at han havde lyst til en is. Hvad siger du til, at vi kalder det for Lyst? Og vi blev ret hurtigt enige om, at det kan noget særligt og har en positiv klang, så det blev Lyst, fortæller Mathias Mortensen.

Allerede nu har Lyst oplevet stor interesse. Bordreservationerne er blevet revet væk til åbningsweekenden, og det vælter ind med likes på Facebook. Lysten til Lyst er der, og det bliver spændende at følge, om stedet kommer til at kunne tiltrække forskellige aldersmålgrupper i fremtiden.

Mathias og Niels har fået samlet en personalegruppe, som skal være med til at skabe god stemning på diskoteket i Varde. PR-foto
Foto: Martin Jørgensen
Der er tænkt over detaljerne på diskoteket. Foto: Martin Jørgensen
Da avisens udsendte journalist var på besøg onsdag eftermiddag, var der stadig ikke helt klar til åbning. Endnu manglede der lige de sidste detaljer med lyd og lys, mens et rengøringshold også skal forbi, før de første gæster kommer til åbningstiden klokken 21.00. Foto: Martin Jørgensen

De to Lyst-ejere

Mathias Mortensen

24 år og bor i Varde. Gik i folkeskole på Lykkesgårdskolen, hvorefter han tog sin studentereksamen på Varde Gymnasium.

Har været en del af nattelivet i syv år. Først som afrydder, hvilket han startede på tilbage i 2014. Dernæst som bestyrer fra 2017.

Niels Larsen

25 år og bor i Varde. Gik i folkeskole i Nørre Nebel, hvorefter han tog sin studentereksamen på Varde Handelsskole.

Har været en del af nattelivet siden efteråret 2017, og i 2018 blev han bestyrer på Havana.

De to kender hinanden fra gymnasietiden, og i januar 2020, tre måneder før corona brød ud, købte de Havana Varde. Imens corona-restriktionerne havde lukket branchen ned, valgte de to at lave alt om. Det er i dag endt ud i et helt nyt diskotek, som de kalder Lyst - Bar & Diskotek.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hjælp med at sænke gennemsnitsalderen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Nu kommer de sidste grunde på Troldhøjen til salg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Ugeavisen Varde

15-årige Kalle fra Horne vil gå hele vejen: Tror på førsteholdsdebut inden for tre-fire år

Ugeavisen Varde

2. oktober: Øjeblikke af lykke i Varde Musikforening

Ugeavisen Varde

Outrup-komet med landsholdsdebut og ungdomskontrakt: - Jeg fik kuldegysninger, da jeg sang nationalmelodien

Ugeavisen Varde

2,3 elever mere i klasserne - nej tak

Ugeavisen Varde

Næsten en halv million læste sider: Her er vinderne af klassekampen 2021 i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Så blev Henne Strand 67 kilo affald renere

Ugeavisen Varde

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Ugeavisen Varde

Droppede ud af eliteklasserne i Esbjerg og røg hjem til Næsbjerg: Gustav kæmpede sig tilbage i varmen og scorede som 17-årige i sin debut for førsteholdet

Ugeavisen Varde

Kærup-borger med i populært TV-program: Cecilie fra "De grønneste fingre" har brugt livet i haven til at komme ovenpå igen

Ugeavisen Varde

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Ugeavisen Varde

Livet folder sig ud efter corona

Ugeavisen Varde

Efter 40 år skifter Bent Ole arbejdsplads

Ugeavisen Varde

25. september: Husk dem, der glemmer

Ugeavisen Varde

Musik & Billedskolen inviterer til jubilæumskoncert på Torvet i Varde

Ugeavisen Varde

Jesper investerer i fornyelse: Stor ombygning og midlertidig flytning af Louis Nielsen i Varde

Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Ugeavisen Varde

Største øvelse i nyere tid: 3.000 soldater invaderer Vestkysten

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Annonce