Annonce
Ugeavisen Varde

Meretes guidede ture er populære

Kultur- og naturformidler Merete Vigen oplever en stigende interesse for naturvandringer efter forårets genåbning. Arkivfoto: John Randeris

Varde Kommune: Danskerne vil gerne ud i naturen og have oplevelser efter et år med corona-nedlukning. Det mærker den selvstændige kultur- og naturformidler Merete Vigen tydeligt, efter corona-restriktionerne er blevet lempet gradvist i foråret. Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

Flere af forårets events er næsten udsolgte, og Merete Vigen har skruet op for antallet af de guidede ture og events, som gæsterne kan booke sig ind på hen over sæsonen. Særligt kombinationen af natur, kultur og lækker mad trækker gæster. Det giver noget til alle sanser, både motion, frisk luft, samvær, ny viden og noget godt til smagsløgene.

Hun kan dog stadig mærke en vis tilbageholdenhed, i forhold til at folk booker firma-og foreningsudflugter. Også de mange familiearrangementer med runde fødselsdage og andre livsfejringer, som Merete Vigen plejer at arrangere, mangler i ordrebogen. Men hun tror på, at afviklingen af det lille forsamlingsforbud, flere vaccinerede og rige testmuligheder snart vil sætte skub også i den del af virksomheden.

Annonce

Merete Vigen lægger sig i selen for hvert år at udvikle nye events. I år er ingen undtagelse. I år bliver det med fokus på at lave nogle heldagsvandreture i Filsøområdet, hvor der bliver serveret en lækker frokost undervejs, så gæsterne ikke skal gå med en lunken madpakke i rygsækken en halv dag. Endnu et vandrekoncept er på vej, og det bliver der løftet sløret for lidt senere på foråret.

Man kan læse mere om Merete Vigen Kultur- og naturformidling og de mange muligheder for oplevelser på hendes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce