Annonce
Ugeavisen Varde

Michelle åbner forretning med babyudstyr i Varde

- Jeg bringer gerne bestillinger ud til kunder i Varde-området, hjælper med at samle tingene, og tager de store papkasser med retur, siger Michelle Ries. Foto: Malene Wonsbek
Da Databasen lukkede valgte ejendommens ejere selv at åbne butik i lokalerne i Storegade 37. Fra den 1. august får Varde en specialforretning med alt indenfor udstyr til børn 0-2 år.
Annonce

Varde: I flere år har det ikke været mulig at købe babyudstyr i Varde, men nu åbner der sig på bogstaveligste vis en mulighed i Storegade.

Babyhome.dk er navnet på den forretning som 33-årige Michelle Ries købte sidste år. Indtil videre har det kun været en webshop, men nu udvider hun sine aktiviteter med en fysisk butik.

- Siden BabySam lukkede, har der mig bekendt ikke været nogen specialforretning i Varde med babyudstyr. Børnefamilier er kørt ud af byen for at handle ind, og det kundeflow håber jeg på at kunne vende, så de i stedet støtter detailhandlen her i byen, siger Michelle Ries. Hun er gift med Peter Ries, der sammen med sin far ejer flere ejendomme i Varde. Bygningen Storegade 37, hvori det tidligere Databasen lå, købte familien sidste år.

Babyhome.dk

I 2016 gik webshoppen Babyhome.dk konkurs. Michelle og Peter Ries øjnede dog en god forretning, så de købte lageret og konceptet. De har fået godt gang i forretningen, og den 1. august åbner de butik i Varde.

Annonce

Pendler

- Peter er fra Varde og en stor del af hans familie bor her i byen. Selv bor vi i Kolding, så jeg skal til at pendle til Varde, fortæller Michelle, der sammen med sin mand har to børn på fire og seks år. I tilknytning til privatboligen på Østkysten har hun lager, for butiksarealet på Skansen er ikke ret stort.

- Jeg håber, at kunderne også vil benytte sig af muligheden for at handle i webshoppen. De der bor her i Vardeområdet får varerne leveret til døren, hvis de ønsker det. Jeg hjælper sågar med at samle barnevogne, tremmesenge eller hvad de nu har købt, og tager gerne de store papkasser med retur, siger Michelle, der ved, at den personlige betjening og topservice er utrolig vigtigt, hvis man vil overleve i detailhandlen.

Annonce

Åbent døgnet rundt

- Jeg har altid arbejdet indenfor køb og salg, men det er første gang, jeg skal åbne en fysisk butik. I en by af Vardes størrelse, er det ikke rentabelt for mig at have åben hver eneste dag, så jeg holder åben torsdag, fredag og lørdag, for jeg vil selv betjene kunderne. Men webshoppen har jo åbent døgnet rundt, så jeg tænker, det er en god kombination, siger Michelle, der lige nu maler og indretter forretningen.

- Føtex og Kvickly har masser af børnetøj, så den konkurrence vil jeg ikke gå så meget ind i. Jeg satser primært på babyudstyr for de 0-2 årige, siger butiksindehaveren, der glæder sig til at åbne sin specialbutik.

- Peter arbejder fuld tid ved flyvestationen i Karup, hvor han er en del af besætningen på helikopterne.Jeg har altid arbejdet med køb og salg, men glæder mig nu til at få min egen forretning, jeg tror på, at Varde mangler en butik som min, siger Michelle Ries. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce