Annonce
Ugeavisen Varde

Min bedste souvenir: Tinka blev feriens overraskelse

Tinka er familien Koch Madsens midtpunkt i mange situationer. Her er det mor Camillia og 10-årige Yasmin, der kæler med hende på sengen. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Familien Koch Madsen fra Ølgod tog på efterårsferie og kom hjem med en hundehvalp.

Ølgod: En ferie er altid et godt tidspunkt at anskaffe sig et dyr på, for så har man god tid til at lære hinanden at kende.

Det mener Camillia Koch Madsen, som har budt ind med en ganske særlig, kærlig og blød udgave af ”Min bedste souvenir”. Nemlig labradoren Tinka.

Tinka blev anskaffet i forbindelse med en sen efterårsferie forrige år. Familien Madsen fra Ølgod havde længe gået og overvejet, hvornår det var tid til at blive hundeejere. Igen. Og da Camillas venindes hund fik hvalpe, besluttede Camilla og hendes mand Rasmus, at det var nu.

Annonce

- Vi havde gået et par år uden hund, for det var utrolig hårdt, da vi måtte afgive vores slædehund Tjanko. Men min mand kunne ikke have ham med på arbejde mere, og mine knæ kunne ikke holde til at gå så lange ture med ham, som han havde brug for. Så vi fandt et andet hjem til ham, hvor han heldigvis har det godt, fortæller Camilla Koch Madsen, hvis mand Rasmus er langturschauffør.


Jeg havde sagt, at vi bare skulle ind og se hvalpene og sige hej.

Camilla Koch Madsen


Han tager af sted søndag eftermiddag og kommer hjem igen fredag aften, så i hverdagene er det Camilla og døtrene Yasmin og Violetta, der er hjemme i huset i Ølgod. Og så altså Tinka. Og katten Moana, kaninen Snefnug og alle fiskene. Familien Madsen er nemlig bidt af dyr, og det var i forbindelse med en efterårsferietur til Aarhus, at Tinka kom med hjem som den bedste ”souvenir”.

- Hun er altid klar med en krammer, hvis man er ked af det, siger Yasmin om søde, lodne Tinka. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Overraskelse

- Vi havde planlagt det, så vi gjorde holdt på vejen hjem hos min veninde. Jeg havde sagt, at vi bare skulle ind og se hvalpene og sige hej, fortæller Camilla Koch Madsen, hvis døtre var helt ellevilde med de nuttede hundehvalpe.

- Hvor ville jeg ønske, vi kunne få en med hjem, sagde Violetta, og stor var jublen, da Camilla Koch Madsen kunne afsløre, at det faktisk var meningen, at de skulle det.

Og således kom Tinka med til Ølgod, hvor hun siden har indtaget ikke bare alles hjerter, men også hjemmet i det hele taget. Hun er sød og nysgerrig og ikke bange for folk, og det er vigtige egenskaber, synes Camilla Koch Madsen.

Hun er familien Koch Madsens bedste "souvenir". Labradoren Tinka, som har det som blommen i et æg i Ølgod. Foto: Christine Aagaard-Kragh

- Tinka er altid glad, når vi kommer hjem. Også selvom det bare er kort tid, man har været væk. Så er hun lykkelig for at se en. Det giver en tryghed og en nærhed at have dyr, siger Camilla Koch Madsen, som ikke vil afvise, at der kommer flere af slagsen i det lille hjem med tiden.

Foreløbig er der lige en ombygning, der skal afsluttes, og så er det meningen, at Tinka skal være mor. Og så skal det blive spændende at se, hvem der skal have en lille lodden ”souvenir”…

Tinka er stadig hvalp, så der er alt for meget leg og pjat i hende til, at hun nødvendigvis sidder pænt, når der skal tages billeder. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Blå bog

  • Familien Koch Madsen består af Camilla, 32, Rasmus, 34, Yasmin, 10, og Violetta, 7.
  • Familien bor i Ølgod, hvor både Camilla og Rasmus er vokset op. Rasmus er langturschauffør, og Camilla har sin egen neglesalon, Camilla Nailed It, som hun driver fra privaten på Enghavevej 11 i Ølgod.
  • Foruden Tinka har familien katten Moana, kaninen Snefnug og et kæmpe akvarie.

Sommerserie: Min bedste souvenir

Ferieminder er mange ting. Foruden de oplevelser, vi får og giver til hinanden under selve ferien, er der for mange mennesker minder forbundet med ting, der bliver købt med hjem fra ferien. Uanset om den er holdt i Mariager eller på Mallorca. I Ugeavisen Vardes sommerserie 2021 viser en række mennesker deres bedste feriesouvenirs frem. Og de er meget forskellige...

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hjælp med at sænke gennemsnitsalderen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Nu kommer de sidste grunde på Troldhøjen til salg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Ugeavisen Varde

15-årige Kalle fra Horne vil gå hele vejen: Tror på førsteholdsdebut inden for tre-fire år

Ugeavisen Varde

2. oktober: Øjeblikke af lykke i Varde Musikforening

Ugeavisen Varde

Outrup-komet med landsholdsdebut og ungdomskontrakt: - Jeg fik kuldegysninger, da jeg sang nationalmelodien

Ugeavisen Varde

2,3 elever mere i klasserne - nej tak

Ugeavisen Varde

Næsten en halv million læste sider: Her er vinderne af klassekampen 2021 i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Så blev Henne Strand 67 kilo affald renere

Ugeavisen Varde

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Ugeavisen Varde

Droppede ud af eliteklasserne i Esbjerg og røg hjem til Næsbjerg: Gustav kæmpede sig tilbage i varmen og scorede som 17-årige i sin debut for førsteholdet

Ugeavisen Varde

Kærup-borger med i populært TV-program: Cecilie fra "De grønneste fingre" har brugt livet i haven til at komme ovenpå igen

Ugeavisen Varde

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Ugeavisen Varde

Livet folder sig ud efter corona

Ugeavisen Varde

Efter 40 år skifter Bent Ole arbejdsplads

Ugeavisen Varde

25. september: Husk dem, der glemmer

Ugeavisen Varde

Musik & Billedskolen inviterer til jubilæumskoncert på Torvet i Varde

Ugeavisen Varde

Jesper investerer i fornyelse: Stor ombygning og midlertidig flytning af Louis Nielsen i Varde

Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Ugeavisen Varde

Største øvelse i nyere tid: 3.000 soldater invaderer Vestkysten

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Annonce