Annonce
Ugeavisen Varde

Mine tatoveringer er forbundet med følelser

Camilla vandt en ?veninde-tatovering?. ? Min mor er min bedste ven, derfor ville jeg gerne have en tatovering sammen med hende. Jeg fandt dette særlige hjerte i min salmebog, fortæller Camilla Steffens, der har fundet den forklarende tekst til dette symbol.?Hjerte: Symbol på kærligheden ? både Guds kærlighed til mennesket og næstekærligheden. Kærligheden, der ?tåler? alt, tror alt, håber alt og holder til alt. (Første Korintherbrev 13,7) Foto: Malene Wonsbek

Indehaveren af Vinspecialisten, Janie Lykke Steffens, har i alt ni tatoveringer. De har hver deres historie. Hver deres berettigelse.

Annonce

Varde: Hun behøver egentlig bare at kigge på den, så bliver hun rørt. Drømmefangeren, på venstre håndled, med børnenes initialer står for en helt særlig periode i familielivet. Fra denne tatovering, som hun fik lavet i 2004, henter hun både mod og styrke.

- Jeg har sikkert været indianer i mit tidligere liv, for mange af mine første tatoveringer er med fjer og spyd, fortæller 47-årige Janie Lykke Steffens, der fik sin første tatovering som 19-årig.

- Det var ikke mode, og ikke fordi jeg ville være sej. Jeg kendte ingen andre med tatoveringer, men jeg ville bare have én og måtte kæmpe med min mor, der var stærk modstander af ideen, fortæller Janie og tilføjer:

- Jeg gik ned hos en HA (red. Hells Angels) tatovør i Odense. Var nærmest panisk angst, men jeg fik mine to fjer på venstre ankel og var vildt stolt. Fem år senere fik min mor i øvrigt sin første tatovering.

Til hver af Janies ni tatoveringer knytter der sig en helt særlig historie, og dem fortæller hun gerne. Hun er ikke bange for, at hun fortryder sin kropsudsmykning, og hun er slet ikke færdig med at blive tusset.

- Mange spørger: "Hvad så når du bliver ældre ...". "Og?" Svarer jeg. Alderen er ikke i spil. Jeg fortryder ikke mine tatoveringer, og desuden er der jo ingen, der skal bruge min hud, når jeg skal herfra, siger Janie, der ikke ønsker at sende et særligt signal.

- Tatoveringerne er mine. De er personlige. Også den jeg fik lavet i en brandert til Open Air i 2009, tilføjer vinspecialisten med et stort grin.

Hver fjerde kvinde er tatoveret

I dag er det hver fjerde kvinde, der har en tatovering. Det er en markant stigning fra 2009, hvor det ifølge YouGovs undersøgelse kun var hver tiende.(Kilde: "Derfor er vi tatoveret", B.T. 1. juli 2018)

- Jeg er glad for alle mine tatoveringer, og der er mange flere på vej, siger medindehaveren af Vinspecialisten i Varde, Janie Lykke Steffens. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Mor er bedste veninde

Begejstringen for tatoveringer er gået i arv til Janies datter, 22-årige Camilla.

- Jeg var 16 år, da jeg fik min første tatovering. Det var en glad ko, for dengang skulle jeg på landbrugsskole. Den fik sin plads på min venstre balle og ligner koen fra Mathilde kakaomælk. Min seneste tatovering er en maskeret kvinde på højre underarm. Et kunstværk der tog tatovøren 10 timer at lave, fortæller Camilla, der ligesom sin mor også vil have flere tatoveringer.

- Næsten alle mine veninder har en tus. Lige nu er moden Mandala-tatoveringer eller en "Boob". Det er en tatovering, der ligger lige i underkanten af bh'en, forklarer Camilla, der også tænker i fremtidig kropsudsmykning.

- Jeg er ret bevidst om at gemme en god plads til de fremtidige tatoveringer, jeg formodentlig vil have, når jeg engang får børn, forklarer hun.

Både mor og datter indrømmer gerne, at de er blevet fanget af nålen, fascineret af håndværket og det evige minde.

- Når man har fået sit første prik, så vil man have endnu flere. Det er vanedannende, og jeg har allerede to kommende tatoveringer i vente, siger Janie Lykke Steffens.

Tatoveringskemi

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2012 en analyse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske marked. Nogle farver indeholder kemiske stoffer, der kan udgøre en risiko for kræft. Der er dog usikkerhed om, hvor stor en mængde der skal til, for at en tatovering giver anledning til risiko. Undersøgelsen viste, at rød tatoveringsfarve kan give irritation, kløe og væskende sår.

Læs mere om gode råd i forbindelse med tatoveringer på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Drømmefangeren på venstre håndled er særlig følsom. Den bringer helt særlige minder frem om en tid, som Janie overvandt sammen med sine børn. Bogstaverne er børnenes initialer. Foto: Malene Wonsbek
Den første tatovering, Janie Lykke Steffens fik lavet, var disse to fjer over venstre ankel. Hun var 19 år gammel. Med tiden er den blevet lidt utydelig, men det betyder ikke det mindste. Foto: Malene Wonsbek
På venstre balle har Camilla et evigt minde om dengang, hun gik på landbrugsskolen. Hun ville gerne arbejde med køer, men måtte opgive sin drøm om at blive landmand, for hun udviklede allergi. I dag er hun under uddannelse til SOSU-assistent. Foto: Malene Wonsbek
Håndfladen er logoet for vinhuset Seresin på New Zealand, som Janie og hendes mand besøgte i 2015. ? Det var en fantastisk oplevelse at besøge denne vinspecialist. Igen er det ikke kun vinen, men også den helt særlige glæde og dedikation, der gjorde et særligt indtryk på os. Vi har besluttet, at når vi har sådanne oplevelser, vil vi have en tatovering fra vinhuset. Vi har planlagt at få en tatovering med Graham?s portvin, men har endnu ikke fundet det rigtige logo. Vi vil have en tatovering fra det italienske vinhus Barolo. Vi har logoet, men Lars og jeg kan ikke blive enige om størrelsen af tatoveringen, tilføjer vinspecialisten. Foto: Malene Wonsbek
Efter 10 timer under nålen var dette portræt færdigt. ? Jeg synes bare, hun var flot og mystisk. Jeg har også en stor rose på samme skulder og overarm. Det næste, jeg skal have lavet, er et gammeldags lommeur med mit fødselstidspunkt, så er der tatoveringer hele vejen rundt på højre overarm, fortæller Camilla. Foto: Malene Wonsbek
Deutz Champagne. Tatoveringen sidder på Janies højre overarm. Hendes mand, Lars, har én magen til. ? Jeg er en champagnepige, der elsker bobler. Har vel smagt 30 forskellige champagner. Deutz er min favorit for evigt, derfor min tatovering. Det er både druerne men i høj grad også fabrikantens ydmyghed og passion for håndværket, jeg er helt vild med. Og vi får hverken penge eller rabatter for at lade os tatovere med de flasker, vi også sælger i butikken, tilføjer Janie Steffens. Foto: Malene Wonsbek
Efter 10 timer under nålen var dette portræt færdigt. ? Jeg synes bare, hun var flot og mystisk. Jeg har også en stor rose på samme skulder og overarm. Det næste, jeg skal have lavet, er et gammeldags lommeur med mit fødselstidspunkt, så er der tatoveringer hele vejen rundt på højre overarm, fortæller Camilla. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce