Annonce
Ugeavisen Varde

Mona maler både med rockmusik og ro

Malingen i de små rammer er stykker, der er pillet af Mona Nygaards palet - et lastiklåg fra en spand. Foto: Karina Øhlenschlæger
Mona Nygård Hansen er både til papir og maling, når hun skal udtrykke sig gennem sin kunst. Da hun begyndte, tog hun tre måneders orlov fra sit job.
Annonce

Varde: Fordybelsen er vigtig for Mona Nygård Hansen, når hun maler. Derfor er hun også glad for, at hun har kunnet indrettet sit job som pædagog på en skole således, at hun hun holder fri klokken 10 torsdag og derefter har fri hele fredagen.

- Så kan jeg nå at fordybe mig i maleriet. Det er vigtigt, siger hun og uddyber:

- I det abstrakte sværmer jeg for billeder med lidt mere vildskab, hvor jeg hører rockmusik til. Andre gange skal der bare være ro omkring mig.

Farven gul finder ofte vej til Mona Nygård Hansens malerier. Hun kan godt lide den varme, farven bringer med sig ind i billederne.

I det abstrakte sværmer jeg for billeder med lidt mere vildskab, hvor jeg hører rockmusik til. Andre gange skal der bare være ro.

Mona Nygaard Hansen, kunstner

Annonce

Orlov

Det er 20 år siden, Mona Nygård Hansen begyndte at male, fordi hendes mor tog hende med på et kursus ved kunstner Solvejg Refslund. Her fangede penslen Mona.

- Jeg blev så grebet af at skabe, at jeg tog tre måneders orlov fra mit arbejde, da jeg kom hjem, siger hun, der siden har været på flere kurser ved Refslund.

- Det er processen. Man kan starte et sted og ende et helt andet sted. Jeg har ikke fuld kontrol fra start til slut, siger hun og tilføjer:

- Jeg bestemmer mig ikke på forhånd, hvad jeg præcis skal male. Det dræber kreativiteten.

Annonce

Mere målrettet

Selvom hun har malet i mange år, skete der et skifte for nogle år siden:

- De seneste ti år har det været mere målrettet, siger hun, der blandt andet udstiller på virksomheder.

- Det er også en god måde at blive set på, mener hun, der til Kunstrunden sidste år i øvrigt havde 200 besøgende i sit hjem på Juulsvej i Varde. I år er Kunstrunden aflyst på grund af coronavirus.

Monas hjem er en del af hendes kunst. Når hun har malet et maleri og synes, at det er færdigt, hænger hun det op i hjemmet - eksempelvis over køkkenbordet. Der hænger det i et par uger, og hvis hun bliver mere og mere glad for det, er det færdigt og klar til, at blive udstillet eller solgt, fortæller Mona med et smil.

Gul er en af de farver, der ofte går igen i Mona Nygaards malerier. Foto: Karina Øhlenschlæger
De små stykker fra paletten bliver til kunstværker, når de rammes ind. Foto: Karina Øhlenschlæger
Mona Nygaard fremstiller også små skåle af papir - her også med halm. Foto: Karina Øhlenschlæger
Papiret til denne skål er fra Tonga, fortæller Mona Nygaard. Foto: Karina Øhlenschlæger
Mona Nygaard arbejder på en skole, men hun arbejder deltid, så hun ogå har tid til at fordybe sig i maleriet. Foto: Karina Øhlenschlæger
Skålen her har Mona Nygaard fremstillet af blade fra naboens have. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce