Annonce
Ugeavisen Varde

Mor og datter giver skønheden videre

Nanna Hallum er selv glad for masser af farve på neglene. Foto: Karina Øhlenschlæger

Det begyndte med, at Helle Hallum lærte at give voksbehandlinger. Nu har hendes datter, Nanna, udvidet forretningen "Beauty by Hallum".

Annonce

Vrøgum: I det tidligere soveværelse har mor og datter, Helle og Nanna Hallum, indrettet en lille skønhedsklinik i Vrøgum.

Da familiens købmandsbutik i Vrøgum lukkede, lærte Helle Hallum at lave voksbehandlinger.

- Jeg tænkte, at det kunne jeg lave hjemmefra, siger Helle Hallum, der begyndte som en hobbyvirksomhed.

Datteren, Nanna på 19 år, arbejder i Henne for at spare de 100.000 kroner sammen, det koster at blive uddannet kosmetolog. Ved siden af har hun gradvis lært forskellige behandlinger, blandt andet gellak, så hun kan lave mani- og pedicure.

- Jeg har altid være fascineret af makeup. Det er spændende, hvor meget det kan ændre en persons udseende, siger Nanna Hallum.

Beauty by Hallum

Tilbyder blandt andet:

Voksning af alt fra hage til arme, ben og bikinilinjen.

Mani- og pedicure med eller uden neglelak.

Retning og farvning af vipper af bryn.

Masage af ansigt, hænder eller fødder.

Alle produkter, der bruges til fodbad, kommer fra sæberiget i Vrøgum.

Nanna og Helle Hallum har klinik i det tidligere soveværelse. Når det laves om, bliver det med anden indgang end nu. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Flere kunder

Retning og farvning af vipper og bryn er også en del af Nanna Hallums repertoire. Det går så godt med at få kunder ved siden af arbejdet, at hun nu udvider fra hobbyvirksomhed til at få et CVR-nummer.

- Det kan være, jeg ender med at blive ansat af min datter, siger Helle Hallum med et grin.

Hun har også kunder ved siden af sit faste arbejde i tøjbutikken Zizzi i Varde. Netop det, at de fleste kunder kommer efter arbejdstid, tror mor og datter på, er en fordel - for der har kunderne også fri.

Fordi der er flere kunder, vil de også gerne lave om i klinikken, blandt andet fjerne nogle skabe, så der bliver mere plads.

- Men det bliver først efter vores bryllup, siger Helle Hallum, der skal giftes til september.

Manicure er en af de ting, Nanna Hallum tilbyder. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Forkælelse

At skønhedsbehandlinger som gellak på neglene og at få fjernet hår med voks er lidt ekstra i hverdagen, mærker de blandt kunderne.

- Det er mest folk, der godt kan lide at få lidt forkælelse. Især her op til ferien har der været mange, fortæller Nanna Hallum.

Næste skridt for hende bliver at lære at lave øjenvippe-extensions. Det vil sige at gøre øjenvipperne længere og mere fyldige.

Nanna Hallum går efter at uddanne sig inden for skønhed. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce