Annonce
Ugeavisen Varde

Musik og Billedskolen har fået Varde-borgere til at vælge yndlingssang

Fra sidste års Spil Dansk arrangement på Stålværket. Foto: Niels Linneberg
Annonce

Varde: Musik og Billedskolen inviterer til en aften med dansk musik i Støberiet på Stålværket onsdag 30. oktober klokken 19.30. Det sker som led i arrangementerne i anledning af Spil Dansk 2019.

Skolen har inviteret en række borgere fra Varde Kommune til at give deres yndlingssang et par ord med på vejen. Blandt deltagerne er Mads Sørensen, som er formand for Kultur og Fritid, og han glæder sig over muligheden for at vælge en sang. Men også kunstner Hans Tyrrestrup, borgmester Erik Buhl, tidligere præst og politiker Hans Vestager og tidligere musikskoleleder Anne Margrethe Momme kommer med deres yndlingssange.

Sofie Lønborg og Sofie Sand Simonsen, to af Musik og Billedskolens sangelever synger for til gæsternes yndlingssange. Fællessangene bliver ledsaget af Malwina Gahrn, klaver, og Leena Kristiansen, violin. Begge underviser på Musik og Billedskolen.

Fri entre. Tilmelding nødvendig via Musik og Billedskolens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce