Annonce
Ugeavisen Varde

Natalie var hvid brud med rød hotdog : Tysk par holdt bryllup ved pølseboden

Christian og Natalie Glout med datteren, Johanna, giftede sig i Varde. Foto: Morten Nielsen
Annonce

Varde: Natalie Glout skulle passe på ikke at spilde ketchup, for brudekjolen var hvid. 31-årige Natalie sagde torsdag ja til sin mand, 33-årige Christian Glout. Parret bor i Dessau i Tyskland og har haft fælles hjem i en årrække og har datteren Johanna.

Parret blev torsdag formiddag gift i Varde. Valget faldt på Varde, fordi familien ofte holder ferie i Danmark. Efter brylluppet var det altså tid til en hotdog i pølseboden på Torvet i Varde.

- En hotdog hører sig jo til i Danmark, siger Natalie.

Derfor blev brylluppet fejret med en rød hotdog for Natalies vedkommende.

Brudeparret og gæster nøjedes dog ikke med en hotdog.

- Vi skal grille. Tysk grill, siger Christian Glout.

Det skulle ske i et sommerhus i Blåvand, som gæster og brudepar holdt selve bryllupsfesten i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce