Annonce
Ugeavisen Varde

Nogle store elever undervises i hallen, på det gamle rådhus og derhjemme

Skolechef Flemming Mahler Pedersen glæder sig til at se de store elever igen på skolerne. Og det bliver langt de fleste på skoler. Privatfoto
De store elever kom tilbage i folkeskolen mandag, og for de flestes vedkommende foregår undervisningen på skolen. Men nogle steder mangler der plads. Løsningerne er fundet lokalt.
Annonce

Varde Kommune: Det nye afstandskrav på en meter gør, at de fleste store elever mandag kom tilbage på den skole, de går på . Men på nogle skoler er det ikke muligt, og så er der tænkt i alternative løsninger.

På Blåvandshuk Skole betyder det, at to 9. klasser nu går i skole i det gamle rådhus, som i dag er vandrehjem. I Ølgod har skolen lejet hallen, hvor tre 8. klasser nu har deres undervisning.

Endelig har det på Blaabjergskolen i Nørre Nebel ikke været muligt at rumme alle elever eller finde egnede lokaler ude i byen, så her går eleverne delvist i den fysiske skole og har delvist virtuel undervisning.

Derudover er der et telt på Agerbæk Skole. Det er lejet og giver ekstra plads til undervisning, når der er brug for det. Det er ikke målrettet et bestemt klassetrin.

På Ansager Skole bruger indskolingsklasserne på skift den lokale FDF-hytte.

Det er de ekstraordinære aftaler, som er meldt ind til skolechef Flemming Mahler Pedersen.

Annonce

Skoledag på cirka fem timer

De store elever er vant til længere skoledage, men her under coronarestriktionerne bliver er skåret i undervisningstiden for at få det hele til at fungere.

- De store elever får typisk en skoledag fra klokken 8-13, siger Flemming Mahler Pedersen.

Men det er med lokale forskelle, som tager højde for blandt andet bustider og ønsker lokalt om forskudt mødetid og sluttid på skoledagen.

På Blaabjergskolen, hvor eleverne i et rul skal have henholdsvis fysisk og virtuel undervisning, er den fysiske skoledag fra 7.45-13.45. Men den udvidede mødetid på skolen har de store elever nu cirka halvdelen af deres uge fysisk på skolen og halvdelen hjemme.

Annonce

En god ordning

Skolechefen er tilfreds med det store koordineringsarbejde, der blev gjort for at blive klar til mandag:

- Jeg synes, der er blevet gjort et kæmpe stykke arbejde fra både skoleledernes side og et rigtig godt samarbejde med lærerne, siger han.

Og fremhæver også samarbejdet omkring buskørsel.

Han ved, at eleverne har glædet sig rigtig meget til at komme i skole igen, og den fysiske undervisning kan noget andet. Det gør en forskel at være sammen på skolen og nu kunne række hånden op for at få hjælp.

Skolechefen fortæller, at langt hen ad vejen er det en normal skoledag, som de store elever er kommet tilbage til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce