Annonce
Ugeavisen Varde

Nu kommer der julelys i nisseland

Også i år vil der være mulighed for at blive fotograferet sammen med nissefamilien. Arkivfoto: John Randeris
I disse dage er de 300 Vardenisser ved at kravle op på deres vante pladser i midtbyen. I løbet af ugen vil også julelysene blive tændt, og dermed er handelslivet i Varde klar til decemberhygge.
Annonce

Varde: En ti meter høj rødgran, fældet i Søndre Plantage er klar til - på julemandens kommando - at kaste lys på Torvet. Traditionen tro vil det store juletræ blive tændt, når hundredvis af børn har vækket julemanden. Det sker i forbindelse med Nissefestivalen lørdag den 30. november.

- I år opsætter vi granguirlanderne med lys i begge gågader. Desuden vil der komme lyskæder i de træer, der er plantet på græsterrasserne på Skansen. I år genbruger vi den eksisterende julebelysning, men til næste år skal byens juleudsmykning, og dermed også julelysene, gentænkes, så de kommer til at matche det gamle købstadsmiljø, fortæller citychef Dorthe Lund.

I december måned er der en konkurrence i byens butikker, hvor man skal finde små nissedøre. PR foto
Annonce

Kalendergaver

Den store gamle julekalender overlever også endnu et år. Men det er ultimativt det sidste år, for den er lappet sammen på kryds og tværs.

- Fra den 1. til den 23. december åbner vi en låge i julekalenderen. I weekenden sker det klokken 13, og på hverdage klokken 17. Som noget nyt vil der af og til komme hemmelige gæster, der har en god julehistorie at fortælle. Selvfølgelig får alle børn en kalendergave, der er sponsoreret af medlemmerne af Varde Handel, lover citychefen.

Annonce

Decemberhygge

I år bliver der, i forbindelse med Nissefestivalen den 30. november, ikke noget nisseløb i byens gader. Til gengæld bliver der både julemarked for børn og voksne. Der bliver smørklat-kast, boder med gløgg og æbleskiver på torvet, præmier for den mest festlige hovedbeklædning og mange andre aktiviteter.

- I december vil der være julemusik i midtbyen og en konkurrence, der løber hele julemåneden, hvor store og små kan lede efter nissedøre i forretningerne, fortæller Dorthe Lund, der oplyser, at byens butikker har åbent i weekenden den 7. og 8. december, 15. og 16 december og 22. og 23. december til klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce