Annonce
Ugeavisen Varde

Ny forening vil forundre Varde

Niels Henrik Iversen er en af de fire i ny forening. Han har sat gang i lidt af hvert gennem tiderne. Her er han fotograferet med sin version af svævende haver. Arkivfoto: Martin Ravn
Borgerne i kommunen kan med den nye forening, ForundringsVærket, se frem til spektakulære events og forestillinger i byen.
Annonce

Varde: I Vestjylland er der højt til loftet og langt til horisonten. Det er med den vision, at to lokale ægtepar har startet en ny forening for spektakulær forundring. Foreningen hedder ForundringsVærket, og vil idéudvikle og gennemføre banebrydende aktiviteter og understøtte up coming artister og kunstnere til et udviklende samarbejde.

Det er Joan og Niels-Henrik Bruun Iversen samt Gitte Røn og Peter Schødt Dalsgaard, der står bag foreningen.

- Idéen er at idéudvikle og gennemføre events og forestillinger, der aldrig tidligere er set i Varde Kommune. Vi vil udvikle spektakulære oplevelser, der, i mere end én forstand, udnytter, at Vestjylland har højt til loftet og langt til horisonten, siger Niels-Henrik Bruun Iversen i en pressemeddelelse.

Han har baggrund som idéudvikler og ejer af reklamebureau, lokalradio, avisforlag og filmproduktionsvirksomhed. Hans kone, Joan Bruun Iversen, er administrativ tovholder i projektet og har været medejer og administrativ ansvarlig for virksomhederne.

Annonce

Aktuelle events

- Tanken med foreningen ForundringsVærket er at flytte grænser og blive forundret på spektakulære måder. Idéen er at forbavse og overraske, siger Peter Schødt Dalsgaard, der for mange er kendt som Tigermand ved Varde Open Air, men til daglig er selvstændig eventmager og underviser i kreativitet og eventbaseret oplevelsesudvikling.

Peter Schødt Dalsgaard har baggrund som arrangementschef i Musikhuset Esbjerg, marketingchef på Aarhus Teater og kunstnerisk leder på Paletten i Viborg, og han har i en årrække været førstemand i Niels-Henrik Bruun Iversens reklamebureau. Gitte Røn Dalsgaard er turisme- og eventkoordinator i Varde Kommune. Hun har tidligere været medejer af eget eventfirma og har været produktionsleder på en række anderledes og nytænkende teaterforestillinger.

Foreningen ForundringsVærket har to aktuelle events på tegnebrættet. Den første er en spektakulær forundrings-forestilling, som får premiere i midten af maj 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce