Annonce
Ugeavisen Varde

Ny lærer på Musik & Billedskolen

Dorthe Bach Jensen er i denne sæson ny lærer på Musik & Billedskolens Musikleg.
Annonce

Varde: Dorthe Bach Jensen er i denne sæson ny lærer på Musikleg for ét-femårige og forældre og bedsteforældre. Det oplyser Musik- og Billedskolen i Varde i en pressemeddelelse.

Dorthe har i nogle år varetaget en del af Musik & Billedskolens kompagnonundervisning i folkeskolen og været en del af projekt Kulturbørnehaver, et samarbejde mellem Vardemuseerne, Musik & Billedskolen og udvalgte børnehaver.

Som uddannet lærer med musik som linjefag har hun altid tænkt, det var de ældste børn, hun skulle undervise, men i tidens løb er det blevet rykket, så det nu er de yngste børn, hun møder hver uge.

- Det er blevet mere og mere spændende at lave musik med de yngste børn. Hos dem oplever jeg en umiddelbarhed, som, jeg synes, er fantastisk. Børnene er optaget af det, vi laver, siger Dorthe Bach Jensen.

Musikleg er helt grundlæggende en leg med musik, bygget op om historier og sanglege, hvor børnene kommer til at bruge stemmen og kroppen til at synge, danse, hoppe og spille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce