Annonce
Ugeavisen Varde

Ny podcast om Varde Kommune: Det lokale perspektiv på Danmarkshistorien kan noget helt særligt

Anne Sophie Birknes, som er formidler ved Varde Bibliotek og tilrettelægger på podcastserien, synes, det er et privilegie at få lov til at udforske Varde kommunes historie sammen med de lokale aktører. PR-foto
Vidste du, at omkring 100 familier blev tvunget fra deres hjem, da man etablerede det militære øvelsesterræn ved Oksbøl? Eller at der faldt en bombe ved Agerbæk under 2. verdenskrig? Det gør ny podcast om Varde Kommune lytterne klogere på.

Varde Kommune: 1. september udkommer den første episode af den nye podcastserie Hvornår var det?

Lokale aktører fra kultur- og foreningslivet fortæller om de historiske begivenheder og personer, der har formet Varde Kommune, som vi kender den i dag. Men hvorfor skal man interessere sig for den lokale historie? Hvad kan den lokale fortælling, som den nationale historie ikke kan?

Der står en statue af Frederik VII på Torvet i Varde. Grundlovsgiveren findes sikkert i mange byer, så statuen er ved første øjekast måske ikke så spændende. Men statuen i Varde repræsenterer ikke kun historien om Junigrundloven fra 1849. Statuen blev nemlig en lokal brik i storpolitisk konflikt, der påvirkede hele Danmark, i 1885. Det er her, den lokale historie bliver rigtig spændende.

Annonce

- Det lokale perspektiv på Danmarkshistorien kan noget helt særligt. Det skaber et lokalt tilhørsforhold til den nationale fortælling; vi er og har altid været en del af Danmarkshistorien, trods forskelligheder, trods geografisk afstand. Det viser os, at vi er tættere på hinanden, end vi måske lige går og tror, siger Anne Sophie Birknes, formidler ved Varde Bibliotek og tilrettelægger på podcastserien.

Lokale aktører fortæller

Det er netop historien om statuen af Frederik VII, der bliver fortalt i det allerførste afsnit af podcastserien. I hvert afsnit bidrager en lokal aktør fra kultur- eller foreningslivet med deres viden om lokalhistoriske begivenheder, og i den første episode er det Ole Nørskov fra Varde Lokalhistoriske Arkiv, der gæster podcasten.

Statuen af Frederik VII på Torvet i Varde blev en lokal brik i en storpolitisk konflikt, der påvirkede hele Danmark i 1885. Det er netop historien om statuen af Frederik VII, der bliver fortalt i det allerførste afsnit af podcastserien. PR-foto

På Varde Bibliotek vækker det stor glæde, at der er lokal opbakning til at fortælle den lokale historie.

- Det er et privilegie at få lov til at udforske historien sammen med de lokale aktører. De taler så levende om deres felt, at man ikke kan undgå at blive inspireret og fascineret af de lokale fortællinger, siger Anne Sophie Birknes.

Annonce

Sammenhængskraft

Podcasten udkommer den første dag i måneden over en længere periode. For selvom man kan stirre sig blind på sit eget lokalsamfund, gemmer der sig mange historier og masser af perspektiv i at fortælle dem.

- Varde Kommune dækker et stort areal. Sammenhængskraften mellem land og by er vigtig. Noget af det, der styrker følelsen af at være en del af noget større, er de fælles fortællinger. Vores fællesskabsfølelse baner vejen for stærke relationer og dermed gode samarbejder på tværs af bygrænser og sektorer. Det er grundstenen for et stærkt kulturliv, mener biblioteksleder på Varde Bibliotek, Peter Holm Lindgaard.

Annonce

Flere afsnit i vente

I løbet af efteråret udkommer de første fire afsnit af podcasten, der historisk strækker sig lige fra 1200-tallets Danmark til 1960’erne. Og flere afsnit er allerede på tegnebrættet.

- Der er sket rigtig mange ting i Varde Kommune, så jeg ser mange spændende afsnit i horisonten. Men der kan selvfølgelig være fortællinger, jeg overser, så jeg håber, at vi får et godt lytterfællesskab, hvor lytterne også byder ind med idéer, fortæller Anne Sophie Birknes.

Podcasten Hvornår var det? udkommer den første i hver måned og kan høres på både Spotify, iTunes og Google Podcast. Det første afsnit er ude nu.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Ugeavisen Varde

Mød masser af raventusiaster: Klar til den sjette ravfestival i Vejers

Ugeavisen Varde

Lokale kokkestjerner i køkkenet i den gode sags tjeneste: Samlede penge ind til unge i uddannelse

Ugeavisen Varde

Se de flotte billeder fra kokketræf i Varde: Lokal gourmetmad på højt niveau

Ugeavisen Varde

Lokale kokkestjerner i køkkenet i den gode sags tjeneste: Samlede penge ind til unge i uddannelse

Ugeavisen Varde

Angela taler syv sprog og har egen virksomhed med adresse i Skovlund: - Vi skal være blandt verdens førende inden for vores felt

Ugeavisen Varde

Genstart fællesskabet - i lokalsamfundene

Ugeavisen Varde

Negativitet er ikke kun usundt for dit mentale helbred

Ugeavisen Varde

Brug havens sure æbler til en skøn cider

Ugeavisen Varde

Christian Bøving har kastet sig ud et nyt forretningseventyr: - Jeg er et gladere menneske, når jeg får lov til at lave flere ting

Ugeavisen Varde

Tid er (meget mere end) penge

Ugeavisen Varde

Flere kvinder i kommunalpolitik

Ugeavisen Varde

Genstart fællesskabet - sæt foreningsliv på skoleskemaet

Ugeavisen Varde

Efterårets store naturoplevelse: Sæson for krondyr i brunst

Ugeavisen Varde

Den er go´ nok – altså det der med grøntsagerne

Ugeavisen Varde

18.9: Tambours Have holder lysfest

Ugeavisen Varde

Så er det besluttet: Sådan skal du sortere dit affald i fremtiden

Ugeavisen Varde

Trods færre hænder klappede Karlsgårde Dag som altid

Ugeavisen Varde

Reception for en succes: Aldrig før har så mange brugt fritidscentret

Ugeavisen Varde

Boligmangel til de unge under 30 år - Varde Kommune vågn op

Annonce