Annonce
Ugeavisen Varde

Ny træner for U18DM piger: Min fornemmeste opgave bliver at holde på glæden i truppen

Stephan H. Nyrup er ny cheftræner for Varde IF's U18 DM fodboldpiger. Privatfoto
42-årige Stephan H. Nyrup er den nye mand i spidsen for Varde IF's 18U-fodboldpiger. Det var den sportslige ledelses ærlighed og autenticitet, som lokkede ham til Varde.

Varde: Stephan H. Nyrup overtog 1. januar ansvaret som ny cheftræner for U18DM pige.

Stephan H. Nyrup er 42 år, kommer fra Fredericia og har de seneste otte år været træner for ungdomselitehold i sin hjemby, i Silkeborg og i Aarhus-klubben Lyseng. De seneste år har han været tilknyttet FC Fredericia på frivillig basis, men den erfarne træner savnede den daglige gang på græstæpperne.

Ny cheftræner for U18DM pige

Stephan H. Nyrup er 42 år.

Har tidligere trænet elite pigehold hos FC Fredericia, SilkeborgQ og senest i Lyseng IF i Højbjerg syd for Aarhus. 

Bor i Taulov uden for Fredericia. 

Har netop gennemført A-licens kursusforløbet.

Arbejder til daglig som Projektleder hos Lego Retail.

Det betød meget for Stephan H. Nyrup, at sportsledelsen i Varde IF ikke stod med store armbevægelser, da de tilbød sig, selvom U18-pigerne spiller i landets bedste række. Han fornemmede i stedet en autenticitet hos Varde IF, som han kunne spejle sig i.

- Den ydmyge, vestjyske tilgang til tingene var meget appellerende. Jeg går rigtig meget op i autenticitet. Jeg lover ikke mere, end jeg kan holde. Og sådan følte jeg også, at Mogens og Kurt (spotslige ledelse hos Varde IF Kvinder, red.) var. De var meget realistiske, i forhold til hvor de er, hvor de vil hen, og de havde også en klar plan om, hvordan de ting her skal gøres.

Annonce

Glæden ved fodbold skal bibeholdes

Hvis Stephan H. Nyrup skal beskrive sig selv som træner, fremhæver han vigtigheden ved at sørge for,  at fodbolden forbliver sjov for samtlige spillere på holdet.

- Den dag, det ikke er sjovt at spille fodbold mere - uanset hvilket niveau man er på - så stopper spillerne med at komme. Min fornemmeste opgave bliver at bibeholde glæden i den her trup, samtidig med at jeg bygger på sportsmæssigt og formmæssigt, siger Stephan H. Nyrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce