Annonce
Ugeavisen Varde

Nye cheftrænere til Varde IF's kvindehold

Varde IF har indgået aftaler med to nye trænere til klubbens Senior- og U18DM kvindefodboldhold.
Annonce

Varde: Det er med meget stor glæde, at Varde IF har offentliggjort, at de har indgået en aftale med Kian Røn som ny cheftræner for Kvinde-/Senior og en aftale med Stephan H. Nyrup som ny cheftræner for U18DM. Det oplyser sportsudvalget for pige/kvinder hos Varde IF i en pressemeddelelse.

Begge kommende trænere glæder sig og er allerede gået i gang med forberedelserne til opstarten efter nytår.

Kian Røn er 35 år og har lang trænererfaring med træning af både drenge og piger på eliteniveau, og har de seneste to år været træner og sportschef på Færøerne. Kian Røn har løbende dygtiggjort sig med træneruddannelser og har netop bestået A-licens kursusforløbet.

Stephan H. Nyrup er 42 år og har lang erfaring med træning af piger fra blandt andet SilkeborgQ og senest Lyseng IF, hvor han var med omkring deres U18DM-trup. Stephan H. Nyrup har også løbende dygtiggjort sig med træner-uddannelser og har netop gennemført A-licens kursusforløbet.

- På vegne af Sportsudvalget Pige/Kvinder byder vi Kian og Stephan et varmt velkommen i klubben, og vi ser meget frem til et frugtbart samarbejde, hvor vi sammen med klubbens øvrige trænerstab kan føre Varde IF's udvikling et stort skridt videre, skriver sportsudvalget i pressemeddelelsen.

Når året løber ud, siger klubben samtidig farvel til Henrik Vermehren, cheftræner for Kvinde-senior, og Jesper Callesen, cheftræner for U18DM, som begge har kontraktudløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Winnie trodser corona og har åbnet sin drøm om spisestedet Biizar på Ndr. Boulevard i Varde

Annonce