Annonce
Ugeavisen Varde

Odd Fellow Loge donerede tur til Lego House

Annonce

Varde: Odd Fellow Loge nr. 98 Skansen i Varde har som del af sit humanitære arbejde doneret en tur til Lego House for Varde-borgere, der er brugere af KFUM’s værested Café Paraplyen, lyder det i en pressemeddelelse fra Odd Fellow Logen.

11 af Logens brødre stod for transporten i egne biler af 26 borgere fra Café Paraplyen til og fra Lego House.

Lego House bygningen rummer 12 millioner legoklodser, som står til fri benyttelse for besøgende til at bygge modeller.

Arrangementet kom på benene i samarbejde mellem lederen af Café Paraplyen Rita Christensen og Odd Fellow Logens udvalg for udadvendt arbejde, der består af brødrene Peter Rich, Per Vilstrup Pedersen, Søren Bent Sørensen, Jørn Sten Pedersen og Finn Bach Sommer.

- Det var inspirerende og udfordrende. Der blev også udtrykt beundring over det detaljerede arbejde, der ligger bag hver enkelt model og udstilling. En udstilling kan tage op til cirka et år at bygge. Lego House kan godt anbefales som en familieudflugt med børn eller børnebørn, lyder det fra Odd Fellow Logen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce