Annonce
Ugeavisen Varde

Online-kursus i at tackle angst og depression

Et online-kursus skal afhjælpe angst og depression. PR-foto
Annonce

Varde Kommune: Center for Sundhedsfremme tilbyder, i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, online-kurset Lær at tackle angst og depression. Kurset begynder mandag 20. april. Sidste frist for tilmelding er tirsdag 14. april.

Kurset henvender sig til borgere over 18 år med symptomer på angst eller depression - eller begge dele. På kurset præsenteres deltagere for forskellige redskaber, der kan hjælpe med at håndtere symptomerne og dagligdagen, samt redskaber, der kan hjælpe til at genkende og håndtere eventuelle tilbagefald. Kurset er et selvhjælpskursus og kan ikke sidestilles med behandling.

Undervisningen ledes af en online-instruktør, som selv har erfaring med angst eller depression. Man er i et digitalt forum med andre kursister fra hele Danmark. Der er liveundervisning én time - én gang i ugen og undervisningsaktiviteter svarende til cirka 1,5 time pr. uge. Kurset kører over seks uger. For at kunne deltage kræver det, at man har en pc og internetadgang. Deltagelse via tablet eller smartphone kan ikke lade sig gøre.

Der er mulighed for at være anonym overfor både instruktør og medkursister.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce