Annonce
Ugeavisen Varde

Opel rykker ind: Burgaard Sørensen bygger om for knap en million

Claus Foght, Kasper Pedersen og Poul Burgaard fra Burgaard-Sørensen foran facaden, der snart skifter fra rød til grå. Foto: Karina Øhlenschlæger
Det er tre år siden, bilfirmaet Burgaard Sørensen i Varde byggede stort om, nu skal de i gang igen, fordi der skal gøres klar til, at Opel indtager butikken.
Annonce

Varde: Når vejret når en fast temperatur på over 15 grader, går arbejdet med at bygge om ved bilfirmaet Burgaard Sørensen i Varde i gang. Det sker, fordi de skifter Kia ud med Opel, og bilfirmaerne har visse krav til blandt andet farver og indretning i de lokaler, hvor deres biler sælges.

- Bygningen skal have en anden farve, koksgrå, men det skal være 15+ grader, for at vi kan skifte, fortæller Poul Burgaard, medejer af Burgaard Sørensen.

For at få facade, skiltning og interiør opdateret til Opel, koster det op mod en million kroner. En nødvendig investering.

Burgaard Sørensen A/S

Ejes i dag af brødrene Poul og Søren Burgaard, indtil 2019 var deres bror Mads også medejer, men han er nu købt ud.

Brødrene overtog forretningen i april 1999 Børge Burgaard Sørensen.

Deres farfar Peder grundlagde virksomheden i 1938.

Har solgt Peugeot siden 1987.

Annonce

Brødre

Mærkeskiftet er en del af en større omrokering, hvor kun brødrene Søren og Poul Burgaard ejer Burgaard Sørensen i Varde og Esbjerg, i begge forretninger sælges nu Peugeot og Opel.

De to mærker har samme importør, Interdan, i Danmark.

- Så det giver god mening, for Interdan har samme strategi for de to mærker, og det giver os indkøbsfordele, siger Poul Burgaard.

Den tredje Burgaard-bror, Mads, er gået solo med Bilscenen i Esbjerg, hvor han sælger Kia.

- Vi hjælper stadig hinanden, siger Poul Burgaard og understreger, at de tre brødre er gode venner, og ”skilsmissen” udelukkende skyldes, at strategierne for mærkerne ikke var forenelige, så det var naturligt at opdele forretningen.

Annonce

Synergi

At Opel er kommet til Varde betyder også, at sælger Claus Foght, der har arbejdet for Burgaard Sørensen i over 20 år, arbejdsmæssigt er vendt tilbage til Varde, hvor han bor. Han har som brand manager ansvaret for Opel i forretningen i Varde.

- Opel og Peugeot supplerer hinanden godt, uden at de er ens, siger han og uddyber:

- Man rammer forskellige målgrupper. Nogle vil gerne have en fransk bil, og andre vil heller have en tysk bil, siger han.

Claus Foght og Poul Burgaard i den del af showroomet ved Burgaard-Sørensen, hvor der udstilles Opel. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Mærkeloyal

Det er nogle år siden, der sidst har været en Opelforhandler i Varde.

- Det har ligget i dvale. Vi skal ud og vække folk, for Opel er faktisk en rigtig god bil, siger Poul Burgaard.

Hans erfaring siger, at mange bilkøbere er loyale over for et bestemt mærke, derfor satser han på at kunne tiltrække de kunder, der har været udenbys for at købe Opel, samt at få dem, der har skriftet mærke, tilbage til Opel.

- Opel har også været stærke på varevogne i mange år, så dem skal vi ind og sælge nogle af, siger han.

Det skal være lidt varmere, før facaden kan skifte farve fra rød til grå, både maling og folie kræver højere temperaturer, end vinteren byder på. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce