Annonce
Ugeavisen Varde

Opskrift på kommunale ulovligheder

Annonce

Læserbrev: Hvorledes omgår kommunen sin egen vedtagne lokalplan? Her er opskriften:

En ansøger anmoder om boligindretning i et område, hvor der ifølge lokalplan ikke må være bolig.

Embedsværket aftaler med ansøger, at der indsendes en tro og love-erklæring, som blot skal tilbagedateres til før lokalplanens vedtagelse og underskrives. Så er der meddelt, ganske vist uhjemlet, lovliggørelse på grundlag af falsum.

At ansøger forudgående har fået afslag med henvisning til lokalplanen, og at kommunalbestyrelsen har meddelt afslag på slettelse af planen, da der ønskes bolig, tilbageholder ikke embedsværket for at foretage denne manøvre. Oveni er boligindretningen godkendt uden nogen form for ansvar.

Kommunaldirektøren kalder det for en praktisk løsning.

Kommunalbestyrelsen blev ført bag lyset ved den manøvre. Det accepterer man.

Borgmester og kommunaldirektør enes om, at sagen behandles i Udvalget for Plan og Teknik under lukket punkt. Således totalt mørkelagt. Sagen fejes ind under gulvtæppet.

Stik imod lokalplanens bestemmelse er der nu ulovligt handlet imod planens principper.

Ovenforstående omhandler lokalplan L663,Arnbjerggade 2a Varde. På tidspunktet for tilbagedateringen var jeg medejer og eneansvarlig for ejendommen og er dermed indirekte blevet ansvarlig for boligindretningen.

Borgmester Buhl og udvalgsformand Friis-Hauge har ingen kommentarer. Specielt Friis-Hauge plejer ikke være tilbageholdende med kommentarer. Borgmesteren og kommunaldirektøren har foranlediget, at offentligheden ikke kan få indsigt.

Jeg får ikke mere ud af kommunen. Her er jeg blevet blacklistet. Så ingen relevante svar.

Embedsværket har sat demokratiet ud af funktion med de folkevalgtes godkendelse.

Skal vi som borgere være tjent med den behandling?

Borgmester Erik Buhl (V) oplyser, at han ingen kommentarer har.


Embedsværket har sat demokratiet ud af funktion med de folkevalgtes godkendelse.

Bjarne Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Ugeavisen Varde

Love matters

Annonce