Annonce
Ugeavisen Varde

Owen Luft letter trykket på toiletkøen

For at få plads til toiletterne, er der fjernet træer, som efterfølgende er hakket til flis, der er spredt ud over området. Foto: Karina Øhlenschlæger
Hvad der kommer ind, skal ud. For at lettet trykket på toiletkøen, udvider Owen Luft med et nyt område til toiletter i år.
Annonce

Nordenskov: Årets nyhed til Owen Luft Kånsert er hverken sjove barer eller andre kreative påfund, men det gør den ikke mindre god - det er nemlig noget så lavpraktisk som flere toiletter.

- Det vi serverer for folk, skal jo også ud igen, siger Henrik Pedersen, der er en af idemændene bag festivalen, med et smil.

Han står for de frivillige og opbygningen af området, et arbejde, der tager halvanden uge.

- Vi har en stor opbakning fra oplandet. Det er frivilligheden, der betyder, at vi kan gøre det her, siger Henrik Pedersen.

Jeg kan godt lide fællesskabet, og at vi kan udrette nogle ting

Henrik Pedersen om at være frivillig i lokalsamfundet

Annonce

Ved brandbilen

Det nye toiletområde ligger bag stadion, hvor der mellem ginbaren og brandbilen er en sti ned til et område, hvor man har fjernet nogle træer, for at få plads til flere toiletter.

- Når vi ikke er her, kommer der bordbænke-sæt op, så man kan komme her og nyde det, fortæller Henrik Pedersen.

Annonce

Deler pladsen

I det nye område opstilles der 24 betalingstoiletter samt 13 stjernepissoirer og 15-16 af de blå containertoiletter.

- Det er tæt på en fordobling, siger Henrik Pedersen.

At de nye toiletområde kommer, ændrer ikke på de tidligere - der bliver bare flere. Håbet er, at med placeringen i den modsatte side af stadion end de nuværende toiletter, at publikum ikke skal over pladsen, hvis de eksempelvis står i ginbaren.

- Vi håber, at publikum fordeler sig lidt, for når kunstnerne går af, er der pres på toiletterne, siger Henrik Pedersen.

Owen Luft Kånsert 2019

Nephew

Suspekt

TV-2

GNAGS

Lars Lilholt Band

Johnny Deluxe


Birthe Kjær & Feel Good Band

Det de to lokale sportsforeninger, Agerbæk SF og Nordenskov Ungdoms- og Idrætsforening, der står bag Owen Luft Kånsert.

Annonce

30 år

I år er det 30. gang, der er Owen Luft Kånsert. Siden år 2000 har det haft den form, der har nu, med flere kendte bands. Det begyndte som en en dag med lokale bands.

Et af de år, Henrik Pedersen særligt husker er 2013. Det var anden gang, Nephew spillede til Owen Luft, et år, hvor de ikke gav ret mange koncerter.

- Vi blev udvalgt, det er et tegn på, at vi har et godt koncept, siger han og påpeger, at de også gør meget for, at Owen Luft også skal være et godt sted at komme for kunstnerne.

Han fortæller desuden, at i snakken om fremtiden for festivalen, overvejede de på et tidspunkt at udvide den med flere dage.

- Vi var med til at stå for festområdet til DGI Landsstævne over flere dage. Der fik vi konstateret, at vi skal holde fast i en dag, det er fint.

Lokale kender stien bag stadion som kærlighedsstien, den fører også til området. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce