Annonce
Ugeavisen Varde

På hænder med nye sportsbriller

- Brillerne virker, de bliver siddende mens jeg står på hoved, siger Katrine Balslev Tidemann, der er en glad pige fuld af krudt. Foto: Malene Wonsbek
Alle børn, mellem 5 og 12 år, med nedsat syn kan kvit og frit få en ny sportsbrille. Projektet hedder ”På lige vilkår”, og 9-årige Katrine Balslev Tidemann fra Varde har lige fået sine briller.
Annonce

Varde: ”Se nu kan jeg stå på hænder, uden brillerne falder af. Jeg kan også slå vejrmøller” forsikrer ni-årige Katrine, hvis aktivitetsniveau er lige så kvikt som mundtøjet.

Med de nye specialdesignede briller er der ikke den ting, Katrine ikke kan, når hun går til springgymnastik, for som hun forklarer, så er brillerne bundet sammen af en elastik, så de ikke falder af ligesom hendes andre briller.

- Vi havde faktisk besluttet os for at købe en sportsbrille til Katrine, men nu har vi fået den gratis, og det er vi glade for. Derfor vil vi også gerne fortælle mange andre forældre, at det er muligt at få gratis sportsbriller til børn med nedsat syn, siger Katrines far Jakob Tidemann.

Gratis sportsbrille til børn

Muligheden for en gratis sportsbrille gælder frem til august 2021 for alle børn i alderen 5-12 år, der har nedsat syn.

Sportsbrillens sorte stel er meget stærkt og fleksibelt. Glasset er brudsikkert. Barnet bliver synstestet, så brillen og glasset designes til det individuelle behov.

En undersøgelse foretaget af marketingsbureauet Reflect viser, at 88 procent af danske børn med brillebehov i aldersgruppen 5-12 år kun har ét par briller – og disse er sjældent velegnede til sport.

Indtil videre har Profil Optik udleveret 10.000 sportsbriller i Norden. Butikken i Varde har foreløbig lavet brillen til 50 børn.

Tilbuddet om briller er ikke bundet op på medlemskab af en forening eller andet – det er en gratis mulighed, der gælder alle børn.

Kilde: Reflect.se/Profil Optik

Annonce

Briller som to-årig

Katrine Balslev Tidemann, der går i 3 a. på Brorsonskolen i Varde, har haft briller lige siden hun var to år. For at træne det dovne øje og for at nedsætte hendes skelen, har hun gået med klap for det ene øje, til hun blev syv år.

- De første briller var med en styrke på +7,5. Nu er hun nede på +5,5, men Katrine er stadig dybt afhængig af briller, og med hendes aktivitetsniveau er det helt nødvendigt med en sportsbriller. Det var i øvrigt Katrines øjenlæge og skeleekspert, der gjorde os opmærksomme på kampagnen, tilføjer Jakob Tidemann.

”På lige vilkår” hedder den kampagne som Profil Optik, DGI og glasproducenten Essilor samarbejder omkring.

- Det er en velgørenhedsordning, der løber over tre år. Tanken er, at børns nedsatte syn ikke må være en hindring for, at de får gode idrætsoplevelser i fællesskab med andre børn. En børnebrille løber hurtigt op i 3. - 4.000 kroner, og det er ikke alle familier, der har råd til en ekstra brille. Vi hører ofte forældre sige, at børnene skal tage brillerne af, når de dyrker sport, så de ikke går i stykker. Men det behøver børnene ikke længere, for nu er sportsbrillerne gratis, og tilbuddet gælder alle børn, understreger Carsten Bertelsen, der er butikschef for Profil Optik på Skansen i Varde.

- Nu kan jeg slå en vejrmølle uden brillerne falder af, eller sidder skævt, siger en glad Katrine, der i mange år har gået til springgymnastik. – Det glæder mig at vi støtter børn og idræt, siger butikschef Carsten Bertelsen, der kigger mens Katrine tester brillerne. Foto: Malene Wonsbek
Ni-årige Kathrine Balslev Tidemann synes, at den nye sportsbrille er smart. Nu har hun to sæt briller. Foto: Malene Wonsbek
– Man kan være helt tryg. Brillekampagnen er velgørenhed, og man forpligter sig hverken til det ene eller andet, oplyser butikschef Carsten Bertelsen fra Profil Optik i Varde. Katrine havde taget sin storebror Frederik og far Jakob med til optikeren. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce