Annonce
Ugeavisen Varde

Plant krukkernes forårsblomster ud i haven, når de er afblomstret

Mona Nelsen foran Frøjks Blomster i Nr. Nebel. Her lokker smukke farver udenfor butikken. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Der er ingen grund til at smide de afblomstrede blomster fra forårets krukker til haveaffald. De kan sagtens leve videre til næste år ude i haven.

Nr. Nebel: For mange er det virkelig svært at vente med at plante terrassens og fortrappens krukker til, inden det er frostfrit.

Derfor tyr mange til løsningen med at sætte forårsløgplanter og hornvioler i krukkerne, for de dør ikke af, at der kommer lidt frost.

Nu er de ved at være på det sidste i rigtig mange tilfælde, men lad endelig være med at smide dem i haveaffaldet. De kan nemlig sagtens leve videre til næste år - blot ude i haven.

- Så kommer de nemt igen. Både løgplanter og hornvioler, forsikrer Mona Nielsen fra Frøjks Blomster i Nr. Nebel.

Butikken er fuld af blomster i smukke, indbydende farver. Både afskårne og i potte til både ude og inde.

Perlehyacinterne og de små påskeliljer her stod sidste år i en sammenplantning i en krukke. I år har de bebudet forår fra et bed i haven. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Plæne eller bed

En af de ting, man kan vælge at gøre, er naturligvis at sætte de afblomstrede løgplanter ud i et bed. Men man kan også vælge at sætte dem i plænen. Uanset dukker de op igen til næste forår, og sætter du dem i plænen, så er løgplanterne som regel fint afblomstret, inden det er tid til at begynde med at slå græsplænen.

Hornvioler og stedmoderblomster er i familie med hinanden, men ikke den samme blomst. Stedmoderblomsterne har større blomster og er etårige, mens hornviolerne er stauder, der kommer igen år efter år. Så hvis man vil have dem til at leve videre i haven, efter deres tid i krukkerne er ovre, så skal man gå efter hornvioler. Men så kommer de til gengæld også villigt igen. Det betyder ikke, at man skal smide stedmoderblomsterne på porten, når de er færdige, for de kan godt sætte frø. Både hornvioler og stedmoderblomster er taknemmelige planter, der tåler en del - både i krukker og i havebedene.

Det er ved at være på det sidste rent blomstringsmæssigt for mange tete af tete påskeliljer. Men lad være med at smide dem i skraldespanden. Plant dem i stedet ud i bedet eller i græsplænen. Så kommer de igen til næste år. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Når risikoen for nattefrost er ovre, kan du plante dine krukker til med skønne sommerblomster. Nogle år kan man tage chancen i april, men mange steder rådes man til at vente til maj.

Der er heldigvis ikke mange dage til...

Små, gule forårsbebudere... Foto: Christine Aagaard-Kragh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce