Annonce
Ugeavisen Varde

Poul Erik Bech Fonden har føjet syv nyindkøbte skulpturer til samlingen i Varde Garten

I forbindelse med en lille uofficiel indvielse af syv nye skulpturer i Varde Garten vil der også være mulighed for at se den italienske kunstner Paola Michela Mineo udføre en live-performance inde i Varde Gartens pavillon. PR-foto
Poul Erik Bech Fonden har købt yderligere syv kunstværker til samlingen i Vardes nye samlingssted Varde Garten.
Annonce

Varde: Yderligere syv kunstværker er blevet føjet til samlingen i Varde Garten. Fredag den 11. oktober bliver der fra kl. 16 afholdt en lille uofficiel indvielse af de nyindkøbte værker, hvor der også vil være mulighed for at se og høre lidt mere om værkerne og kunstnerne bag.

- Det har hele tiden været planen, at nye kunstværker skulle tilføjes området, mens andre skulle skifte placering undervejs. Nu glæder vi os til at vise de nyindkøbte skulpturer frem for offentligheden og integrere dem i Kunsthaven og i resten af Varde Garten, siger kunstfaglig leder af Kunsthal vARTe Mette Kristensen, i en pressemeddelelse.

Værkerne er, ligesom de øvrige, udført af professionelle og anerkendte kunstnere. Denne gang drejer det sig om værker af Carl-Henning Pedersen, Jens-Flemming Sørensen, Robert Jacobsen, Peter Bonnén, Peter Stuhr, Mogens Andersen og Bertil Herlow Svensson.

Kl. 17, umiddelbart efter selve indvielsen, vil den italienske kunstner Paola Michela Mineo udføre en live-performance inde i Varde Gartens pavillon. Samtidig afholder billedhugger Misja Kristoffer Rasmussen en uformel artist talk, hvor han introducerer sin kunst og sine teknikker.

Samme dag åbner Halloween i Kunsthaven og Pavillonen i Varde Garten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce