Annonce
Ugeavisen Varde

Region Varde må undvære lokal stjerne i tæt match

Steven Andersen ser frem mod en hård og tæt match mod Fjelsted. PR-foto

Det bliver hårdt og tæt - men vi vinder, det kan budskabet fra Region Varde Elitesports holdleder Steven Andersen koges ned til op til ugens match.

Annonce

Outrup: Hjemme på Varde Motor Arena tager Region Varde Elitesport imod Fjelsted på fredag den 1. juni, og hjemmeholdet må undvære et af deres stærke kort, Mads Korneliussen, der i flere sæsoner har været fast mand på banen i Outrup.

- Han skal være far, så han sidder over, siger holdleder for Region Varde Elitesport, Steven Andersen.

Samtidig glæder holdlederen sig over, at han har en stærk trup, han kan sammensætte sit hold ud fra.

- Vi har et godt hold, men det bliver svært, rigtig, rigtig svært, siger Steven Andersen og tilføjer:

- Fjelsted har et godt hold og et homogent hold, de har mange gode talenter, men det har vi også.

Så trods de unge talenter fra Fjelsted, så piller det ikke ved Steven Andersens tro på egne rækker, hvor han både slår på holdets styrke og sammenholdet - det der er blevet Region Vardes varemærke i sporten.

- Uanset hvad har vi et bedre hold, og vi skal slå dem, men det bliver tæt, siger holdlederen.

Efter en god start på sæsonen med to sejre over Esbjerg og et knebet nederlag på udebane mod Slangerup og en sejer i returopgøret mod Slagerup i fredags.

- Der er selvtillid i holdet, der er ingen, der skuffer. Hele holdet præsterer og leverer. Det gør det nemmere, og vi har mange, der er sultne for at køre. Det er et ønskescenarie for en holdleder, siger Steven Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce