Annonce
Ugeavisen Varde

Sæt politikerne på plads på fodboldbanen

Blandt disciplinerne, der dystes i ved seniorfodboldstævnet i Næsbjerg, er gåfodbold, hvor der, som navnet afslører, ikke må løbes. PR foto DGI Sydvest
Som et led i bestræbelserne på at sætte foreningslivet og senioridrætten på dagsordenen, stiller en række politikere op til et fodboldstævne i Næsbjerg.
Annonce

Næsbjerg: Næsbjerg Idrætsanlæg danner fredag 21. august klokken 18.00 rammen om et fodboldstævne mellem en række af kommunens seniorer og en række lokalpolitikere.

Stævnet er et led i Varde Kommunes ambition om at blive foreningskommune nummer 1 i Danmark samt et led i at få flere aktive seniorer og introducere forskellige og nye muligheder i forhold at komme i gang med et aktivt seniorliv.

Der er tale om henholdsvis gå-fodbold og 50+ fodbold, der afvikles på håndboldbaner. Som navnet mere end antyder, så må der ikke løbes i gå-fodbold, så der er også en mulighed for at deltage, hvis man ikke synes, man er i stand til at løbe efter en bold.

Varde Byråd stiller med et hold.

- Så kom og tag kampen op mod politikerne, lyder opfordringen i pressemeddelelsen.

Man kan melde sig til både som enkeltperson eller som foreningshold på DGI's hjemmeside senest 14. august eller via henvendelse til Kirsten Christensen på 2122 0175.

Undervejs kan man købe både grillpølser og drikkevarer, så energien kan blive tanket op igen.

Det er gratis at deltage, og stævnet er arrangeret i samarbejde mellem Varde Kommune, DGI og NRUI.

Foreninger i fokus, Varde Kommune

Foreningsfokus

Varde Kommune og Ugeavisen Varde har indgået en aftale, hvori vi i et særligt samarbejde kaster ekstra lys på kommunens 200 forskellige foreninger. Så er du medlem af en forening, eller har du et godt foreningstip, så send en mail til red.varde@ugeavisen.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce