Annonce
Ugeavisen Varde

Søren har taget barsel to gange: Det skal være af lyst ikke af tvang...

Sørens kone Ellen synes, det var en super idé, at hendes mand tog seks ugers barsel, også selvom ugerne blev fratrukket det samlede antal barselsuger. Privatfoto
37-årige Søren Lønne Uhd fra Varde har med glæde taget barsel to gange, og han kan kun opfordre andre fædre til at gøre det samme – men loven om, at der bliver øremærket barsel til fædre, bryder han sig ikke om.
Annonce

Varde: Man skal have lyst til at holde barsel. Fædrene skal selv kunne vælge, hvor mange uger, de vil gå derhjemme. Sådan lyder budskabet fra Søren Uhd, der netop er vendt tilbage til sin arbejdsplads efter at have holdt seks ugers barsel. Egentlig havde Søren mulighed for at kunne holde 12 ugers barsel med fuld løn, men det ønskede han ikke – seks uger var passende.

- Jeg forstår slet ikke, at man nu vil indføre en lov, hvor der er øremærket to måneders barsel til far. Det er ikke alle fædre, der har lyst til at gå derhjemme ved barnet eller familien i en længere periode. Jeg fornemmer, at meningerne er delte fifty-fifty. Jeg kender både nogen, der gerne vil, andre der ikke har lyst, siger Søren, der har været utrolig glad for sine barselsperioder sammen med Frederik (2) og Laura (9 mdr.).

Annonce

Frihed til at vælge

- Jeg har begge gange holdt seks ugers barsel sammen med min kone. Det betyder, at vores samlede barselsperiode bliver seks uger kortere, men det er det hele værd. Det er en stor gevinst at få lov til at have en total ustresset hverdag sammen med familien, og som far kommer jeg meget tættere på vores lille ny, siger han og indrømmer da også, at hvis han selv skulle have betalt for sin barsel, havde han nok ikke taget seks uger.


- Jeg forstår slet ikke, at man nu vil indføre en lov, hvor der er øremærket to måneders barsel til far. Det er ikke alle fædre, der har lyst til at gå derhjemme ved barnet eller familien i en længere periode.

Søren Lønne Uhd


Sørens kone Ellen synes, det var en super idé, at hendes mand tog seks ugers barsel, også selvom ugerne blev fratrukket det samlede antal barselsuger. Her er hele familien samlet til Lauras barnedåb den 21. juni i år. Privatfoto

Søren Lønne Uhd er senior erhvervsrådgiver og ansat i Sydbank – finanssektoren bakker op om familielivet ved at tilbyde fædre op til 16 ugers barsel med fuld løn.

- Nogen kollegaer benytter sig af det, andre ikke. Det vigtigste – også for familiens trivsel – er retten til selv at kunne vælge. Jeg kan kun anbefale andre fædre at holde barsel – det er fantastisk, men jeg går bestemt ikke ind for, at der nu bliver en ”tvungen” periode på to måneder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce