Varde: Lørdag var en særlig dag på Sydvestjysk Pelscenter i Varde. Da startede 200 lettiske sæsonarbejdere nemlig på at arbejdet med at pelse 800.000 mink. Og når de er pelset, så er der ikke mere en funktion for pelscentret, da alle lokale mink vil være døde inklusiv de avlsdyr, der skulle sikre en produktion i kommende år. Regeringen har besluttet, at alle mink i landet skal udryddes i kampen mod en ny coronavariant.
Sydvestjysk Pelscenter er ellers ikke en gammel virksomhed. Det var i 2013, at en gruppe lokale minkavlere gik sammen om at omdanne et tidligere mejeri til pelscenter.
Mink på farme med coronasmitte eller i fra risikozonerne rundt om disse farme skal destrueres, så det er kun mink fra de øvrige minkfarme, der kan pelses i denne sidste sæson.
Klik på det øverste billede i denne artikel for at se hele billedhjulet.