Annonce
Ugeavisen Varde

Se video: Parkinsonforeningen bød op til dans med Dalsgaard

Bente og Gunnar Fuglkjær har danset, siden de var unge. Foto: Karina Øhlenschlæger

81 personer fra hele det tidligere Ribe Amt var tirsdag samlet til parkinsondans med Ballroom Fitness ved Fysiodanmark Varde.

Annonce

Varde: De kom fra hele Sydvestjylland, da den lokale parkinsonforening bød på Ballroom Fitness tilpasset personer med parkinson med danseren Elisabeth Dalsgaard.

Hun underviser både på sin danseskole og rundt om i landet, hvor hun er ved at udbrede kendskabet til Ballroom Fitness tilpasset personer med parkinson.

- Det, jeg hører, er, at når de går til dans, føler de ikke på samme måde, at de er patienter, som til anden træning, fortæller Elisabeth Dalsgaard, der fremhæver, at Ballroom Fitness er en god måde at danse for personer med parkinson, da de danser alene og derved styrker deres motorik og balance.

Elisabeth Dalsgaard (med ryggen til) gav også en hånd med ude på gulvet. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Altid dans

To af de lokale fremmødte er Bente og Gunnar Fuglkjær fra Varde. De har danset sammen, siden de var unge.

- Så det her er lidt svært, når man kan danse rigtigt, siger Bente Fuglkjær med et smil.

De har holdt en pause fra dansen, men har genoptaget det.

- Jeg har parkinson og fik det anbefalet, fortæller Gunnar Fuglkjær, der kan mærke, at dansen har en positiv effekt på kroppen.

- Alle lemmer bliver rørt på en anden måde, siger han.

De to danser af og til i Medborgerhuset, men hvis der kom et hold med parkinsondans, ville de også overveje at være med.

Når man danser alene, forbedres motorikken og blancen, siger Elisabeth Dalsgaard. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Udviklet til parkinson

Dansekonceptet er udviklet i et samarbejde med Parkinsonforeningen, da de har Anne Mette Rasmussen som ambassadør, hende kender Dalsgaard, fra da hun dansede med Thomas Evers Poulsen i Vild med Dans, og han underviser på Dalsgaards danseskole i Farum.

- Anne Mette spurgte mig, om jeg ikke vil lave noget dans, der er tilpasset parkinson, og selvom jeg har læst idræt på Københavns Universitet, vidste jeg ikke nok om det, så jeg blev klædt på af Parkinsonforeningen og samarbejdede med en neurolog, fortæller Elisabeth Dalsgaard.

Sidste år fik foreningen 3,7 millioner kroner af TrygFonden til at få rullet dansen ud i hele landet, pengene går primært til at få uddannet lokale instruktører, fortæller Dalsgaard.

Der danses også pardans, fordi det sociale er vigtigt i dansen. Foto: Karina Øhlenschlæger
Lene Bordin Kristiansen (i den blå trøje) er ved at uddanne sig til instruktør i Ballroom Fitness for personer med parkinson, så hun var med som en af de ekstra hjælpere på dagen. Foto: Karina Øhlenschlæger
Grethe Jensen (I midten) er formand for den lokale afdeling af Parkinsonforeningen. Hun fortæller, at en af de gode ting ved dans og musik er, at der kommer dopamin til hjernen, et stof der er nedsat hos personer med parkinson. Foto: Karina Øhlenschlæger
Elisabeth Dalsgaard fik alle til at strække hele kroppen, så den var klar til dansen. Foto: Karina Øhlenschlæger
1-2-3, Elsabeth Dalsgaard viste sin rutine som danseintruktør for hun styrer hele holdet, mens hun hjælper til individuelt. Foto: Karina Øhlenschlæger
Bente og Gunnar Fuglkjær. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce