Annonce
Ugeavisen Varde

Selvtillidsrumklang

Klummeskribent Per Sønderby musiker og ejendomsmægler. Arkivfoto Annett Bruhn
Annonce

Selve ordet hørte jeg for ikke så længe siden i forbindelse med en studieindspilning, hvor sangeren iført sine hovedtelefoner følte sig noget bedre tilpas ved at synge med lidt rumklang på sin vokal frem for en helt knastør lyd. ”Okay, vi gi’r dig noget selvtillidsrumklang!”, lød det fra produceren, og ingen af os var i tvivl om, hvad der mentes.

Hvis du skulle være i tvivl om effekten af den nævnte rumklang, kan du lige lade tankerne fare tilbage til ”Finn og Jakob”. De havde for mange år siden en tv-sketch, hvor de agerede typiske røvballemusikere,

der i en pause mellem numrene spørger hinanden, om den næste sang mon skal være ”banan” eller

”melon”. En joke, jeg i øvrigt har bandet langt væk, når jeg i en sen nattestund har spillet til fest, og en kvik gæst har råbt ”melon” til den sagesløse, halvtrætte og måske ligefrem småirriterede spillemand, der har hørt joken på den forkerte side af 1.000 gange, og som vist nok hverken må slå på folk eller smide dem ud.


Okay, vi gi’r dig noget selvtillidsrumklang!”, lød det fra produceren, og ingen af os var i tvivl om, hvad der mentes.

Per Sønderby, musiker og ejendomsmægler


Finn og Jakob afslutter det hele med ”skåååååååååål”, og da de har undladt at slå rumklangen fra, bliver det hele noget amatøragtigt. (Det minder mig i øvrigt om, at jeg nok er en af de musikere, der gennem tiden har brugt mest ”sovs”, som det kaldes i de kredse).

Nå, men nu da føromtalte producer var ham, der introducerede mig for ordet, får jeg nok

problemer med at tage patent på det. Men jeg vil da godt driste mig til at påstå, at jeg måske er den første i danmarkshistorien, der omtaler selvtillidsrumklang som begreb.

For hvem kender ikke den smukke kvinde, der giver den rigelig gas, når ansigtet skal have lidt krudt i form af en gang make-up. Eller ejendomsmægleren, der anskaffer en ny coupé som potensforlænger. Eller forælderen, der udbasunerer på Facebook, at barnet er blevet student med et flot 7-tal.

Selvtillidsrumklang er lidt som salt i et måltid. Den rette tilsætning kan forøge smagsoplevelsen, mens en overdosering hurtigt kan gå hen og ødelægge retten.

Vi er alle en slags likehuntere, og der er faktisk for længst opfundet et ord for det. Det handler om ham der grækeren, du ved, der i gamle dage altid gik og spejlede sig i vandet. Ordet er narcissisme. Jeg

synes bare selvtillidsrumklang lyder meget federe. Og så har jeg helt selv fundet på det. Næsten, altså.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce