Annonce
Ugeavisen Varde

Sikker Trafik: Skolepatruljen er et signal om sikkerhed

Liv Kofoed-Jensen fortæller, at i uge fem er der fokus på skolepatruljer med "Den sureste uge" fordi der er midt i den kolde og våde tid. PR-foto
Det er i år 70 år siden, den første skolepatrulje gik ud i morgentrafikken.
Annonce

Sikkerhed: Skolepatruljen er med deres gule veste og såkaldte slikpinde med til at øge trafiksikkerheden.

- De viser trafikanterne, her er der børn i trafikken, så bilisterne tænker "Jeg skal være bedre til at orientere mig og lade være med at køre for stærkt". Hver morgen omkring klokken 7.45-8.00 er der mange hundrede børn og forældre, der færdes og skal over vejre i det område, hvor skolen er, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Sikker Trafik.

Det er i år 70 år siden, skolepatruljen begyndte, og ifølge Liv Kofoed-Jensen, er der mange gode ting ved skolepatruljen:

- Det er godt for den enkelte. De får en enorm glæde af at hjælpe de andre elever. Det siger de i vores evalueringer.

Eksempelvis viser en evaluering fra april, hvor 2800 skolepatruljer blev spurgt, at 95 procent synes, at det er en vigtig opgave, 87 procent er glade for det, og 90 procent følger sig trygge.

Annonce

Rollemodeller

Det er ikke kun i forhold til de øvrige elever, trafiksikkerheden øges.

- Eleverne lærer at læse trafikken på en helt anden måde, så de bliver selv dygtige trafikanter, både som fodgængere og cyklister, fordi de står og ser, hvordan de andre agerer, siger Liv Kofoed-Jensen og tilføjer:

- De er også rollemodeller. De små elever ser op til skolepatruljeeleverne. Det giver lidt på selvtillidskontoen at vide det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce