Annonce
Ugeavisen Varde

Skolernes Skakdag får deltagelse af 500 elever fra fem skoler i Varde Kommune

Skolernes Skakdag den 7. februar får en festlig afslutning ved landsfinalen torsdag den 19. marts i Sydbank Arena i Kolding, hvor op mod 1500 skakspillende elever fra hele landet mødes til en stor finale med vægt på det sociale indhold. PR-foto
Annonce

Varde: Når Dansk Skoleskak giver bolden op til den landsdækkende kampagne "hjernens motionsdag - Skolernes Skakdag" fredag den 7. februar, så er ca. 500 elever fra fem skoler i Varde Kommune klar til at slippe mobiltelefonen og iPaden til fordel for otte sorte eller hvide træbrikker ved skakbordet. De skal nemlig sammen med godt 50.000 ligesindede elever fra flere end 300 skoler over hele landet ind til en dag, hvor de på tværs af køn, klassetrin og kultur skal øve sig sammen i at tænke taktisk.

Eleverne, der bl.a. kommer fra Brorsonskolen, Outrup Skole og Årre Skole, har sagt ja til "et analogt alternativ til en digital dagsorden", som Dansk Skoleskak udtrykker det.

Hjernen er en muskel, som skal trænes hver dag. Når det sker i fællesskab med andre, er det oven i købet godt for den mentale sundhed.

- Vi bruger bl.a. skoleskak til at træne elevernes koncentration. Vi oplever, at eleverne er glade for det, så nu er det en tradition for en rigtig god dag her lige inden ferien, siger lærer og skoleskak-ansvarlig på Årre Skole, Thomas Juul, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce