Annonce
Ugeavisen Varde

Skovlund Efterskole: God uden at være elite

På Skovlund Efterskole kan eleverne tage Cambridge-engelsk: PR-foto

Mindre efterskole ved Ansager holder åbent hus. Skovlund Efterskole gør sig godt i tests.

Annonce

Ansager: 22 kilometer nord for Varde ligger en mindre efterskole.

Skovlund Efterskole har ikke lige så prangende bygninger som nogle af de større efterskoler, og der er kun plads til 100 elever, men hvad skolen gør med de elever, er noget særligt:

Da Cepos i foråret rangerede alle skoler i Danmark efter, hvilke der havde rykket deres elever mest karaktermæssigt, var Skovlund den højst rangerede efterskole.

Samtidig vandt skolen for tredje år i streg titlen som Danmarks bedste efterskole til engelsk. Og det er ikke fordi, det kun er 10- og 12-tals-elever skolen får ind. Men hvad er det, de kan?

Spørger man skolens forstander Hanne Gonzalez, svarer hun:

- Vi har skidedygtige lærere. Jeg tror egentlig ikke, vores undervisningsforløb er meget anderledes end andre skoler. Vi er bare gode til at følge op med eleverne og sørge for, at de får lavet deres ting og får det meste ud af, hvad vi kan tilbyde.

Udover den faglige indsats har elevernes sociale trivsel et særligt fokus:

- Det er vigtigt for os, at eleverne både har et godt fagligt miljø, men i højere grad et godt socialt miljø. Du kan ikke lære noget, hvis du ikke er tilpas, og du har alt mulig andet, der fylder i dit hovede, siger forstander Hanne Gonzalez i en pressemeddelelse.

Derfor er der på Skovlund Efterskole sat tid og andre ressourcer af til, at der både i elevernes hverdag og i workshops arbejdes med elevernes evner til at skabe gode sociale relationer.

Foruden at rykke eleverne generelt fagligt, har Skovlund Efterskole særligt fokus på Cambridge-engelsk, som er et særligt eksamensbevis på et internationalt niveau, der kan åbne døre til hele verden.

På Skovlund Efterskole tilbydes Cambridge-engelsk fra 8.-9. klasses niveau og helt op til universitets-niveau, fortæller Hanne Gonzalez, men hun pointerer, at Skovlund Efterskole ikke er en elite-efterskole.

Som næsten alle andre efterskoler, slår Skovlund Efterskole dørene op søndag 30. september til Efterskolernes Dag og holder åbent hus. Her kan man møde lærere og elever, opleve linjerne og mærke stemningen.

Ligesom på mange andre efterskoler holder Skovlund Efterskole snart åbent hus. PR-foto
På Skovlund Efterskole er man rigtig gode til at rykke eleverne karakter-mæssigt. PR-foto
Skovlund Efterskole er ikke en elite-skole, selv om den rangerer højt i tests. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce