Annonce
Ugeavisen Varde

Skvalderkål Blues

Ugeavisens klummeskribent Morten Fester Thaysen. Arkivfoto Annett Bruhn
Annonce

Jeg sidder fredeligt i min have og ser mine skvalderkål gro. De breder sig ud over det hele med deres grønne takkede blade. Nogle af dem blomstrer og lyser op i alt det grønne. Jeg ved ikke, hvor længe de har været her. Jeg ved bare, at min have er over 100 år gammel. Da haven blev anlagt, var det meningen, at den skulle være en blanding af natur og kultur. Naturen skulle være det vildtvoksende. Kulturen skulle være der, hvor mennesker tæmmede naturen ved at lave stier og bede med træer, buske og blomster. Pastor Eller plantede sine bøgetræer. Kvist plantede buske. Paludan lavede bede. Siden er der også gået skvalderkål i kulturen.

Jeg har engang haft en drøm om at dyrke radisser og gulerødder. Men nu dyrker jeg skvalderkål. Mellem kålene snor der sig en gammel sti, der alt efter temperament kaldes ”tankegangen” eller ”kærlighedsstien”. Når jeg går og tænker på mine skvalderkål, bliver stien en sti fuld af kærlighed. For jeg elsker mine skvalderkål. Jeg elsker synet af dem. Jeg elsker deres historie. Nogle siger, at de har en historie her i landet, der går helt tilbage til vikingetiden og måske før endda. Andre siger, at de er lægeplanter, som munke har ført til landet i middelalderen. Munkene har ment, at planterne har helbredende virkning mod gigt og podagra. De har derfor givet dem det fornemme latinske navn ” Aegopodium podagraria”.

Der er derfor mange gode grunde til at elske sine skvalderkål. De er ikke bare et stykke helbredende natur. De er også et stykke dansk kulturhistorie. Men googler man ordet ”skvalderkål”, bliver stemningen anderledes krigerisk. Diverse haveeksperter farer frem med bål og brand. De råder alle til at gå i krig mod kålene. ”Du skal nedkæmpe dem”, siger de. ”Brug om nødvendigt gift som våben!”. En ekspert kalder dem ligefrem for ”havens pest.”

Hvad har kålene dog gjort? De er en del af Guds natur. Fredeligt gror de i min have. Nogle af dem er så venlige at blomstre. En fryd for øjet er de, når de gør det. I stedet for at føre krig vil jeg derfor hellere holde fred. Derfor foretrækker jeg ukrudt fremfor krudt. Og sådan vil jeg synge en skvalderkåls blues i min have. Jeg synes, at nogen skal gøre det. For fredens skyld. Og ikke mindst for kålens skyld. For dens skønhed, dens historie og fordi den smager godt.


Googler man ordet ”skvalderkål”, bliver stemningen anderledes krigerisk.

Morten Fester Thaysen, sognepræst
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce