Annonce
Ugeavisen Varde

Sol og Strand Blåvand flytter i nye og større rammer

Medio januar rykker Sol og Stand fra de nuværende faciliteter på Tane Hedevej og ind i den karakteristiske bygning på Blåvandvej 35. PR-foto
Sol og Strand flytter ind på det tidligere Chhat Food og Wine Bar, og det giver langt bedre plads til de mange medarbejdere.
Annonce

Blåvand: Forventningens glæde er stor hos medarbejderne på Sol og Strands kontor i Blåvand. Medio januar rykker de nemlig fra de nuværende faciliteter på Tane Hedevej og ind i den karakteristiske bygning på Blåvandvej 35, der indtil sidste år husede ”Chhat Food og Wine Bar”. Det oplyser Sol og Strand i en pressemeddelelse.

I øjeblikket har håndværkere travlt med at omdanne det tidligere spisested til et topmoderne udlejningsbureau, og bureauchef hos Sol og Strand, Tina Mågård, er glad for, at det er lykkedes at indgå en lejeaftale med ejeren af bygningen, Bo Bendixen.

- Det er ganske enkelt fantastisk, at vi får mulighed for at drive kontor fra Blåvandvej. Vi får en langt mere synlig placering og mere optimale rammer med adskillige parkeringspladser lige uden for døren, udtaler Tina Mågård i pressemeddelelsen.

Annonce

En bygning med historie

Bygningen var oprindelig Blåvand Skoles gymnastiksal, senere forsamlingshus og herefter har den lagt gulv til danseglade mennesker, da diskotek ”Cassanova” holdt til på adressen.

Nu skal den fremadrettet byde feriegæster velkommen til området, og Tina Mågård er begejstret for, at hun - sammen med rådgiver Lene Dyg Lyst - og det øvrige team af servicemedarbejdere, ferierådgivere og serviceteknikere får hele 360 kvadratmeter at boltre sig på.

- Vi har oplevet en vækst i antallet af huse, der kommer til udlejning, og det stiller selvsagt krav om flere kvadratmeter både til at tage imod gæster og til lagerkapacitet. Derfor glæder jeg mig til, at vi får mere plads til at tage hånd om vores gæster og vores husejere, siger Tina Mågård i pressemeddelelsen.

Der bliver i den nye bygning meget bedre plads til administrationen, teknikerne og de mere end 100 tilknyttede rengøringsassistenter. PR-foto

Foruden bureauet får Sol og Strand et hus i to etager med plads til de mere end 100 rengøringsassistenter, der er tilknyttet kontoret, samt de serviceteknikere, der blandt andet servicerer sommerhusene med hensyn til spa, pool og tekniske installationer.

Sol og Strand blev etableret i 1979 af ægteparret Margit og Kjeld Andersen og har i dag 22 kontorer i hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce