Annonce
Ugeavisen Varde

Sommerkor med Kirstine Bonde og Sønderby under bøgene

Kirstine Bonde og Per Sønderby er klar til korsangerne udenfor i Arnbjerg. PR-foto
Annonce

Varde: Mange danskere har fundet stor glæde ved fællessang under coronakrisen, og nu arrangerer LOF et korhold, der mødes ti gange på Arnbergscenen under bøgene. Første gang er mandag 8. juni kl. 19.30.

Sangerinde Kirstine Bonde vil lede slagets gang, og ved tangenterne vil man finde Per Sønderby. Deltagerne medbringer højskolesangbog eller en opladet smartphone, så den er klar til at google tekster. Kirstine Bonde fokuserer på afspænding og teknik, så deltagerne får brugt kroppen og "sanger- instrumentet" mest hensigtsmæssigt og får gode og sunde sangvaner.

Corona-retningslinjerne bliver fulgt både i forhold til afstand og håndsprit.

Målet er at synge nogle dejlige sange i forskellige genrer i en rummelig, humoristisk og uhøjtidelig stemning, lyder det fra arrangørerne. Alle er velkomne uanset sangerfaring. Detaljer om betaling og tilmelding hos LOF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce